Annonce
Indland

Danske aviser giver dronningen æren for kongehusets popularitet

Det er et brud med alle traditioner, at dronningen abdicerer før sin død, skriver Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, i en kommentar. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Dronningens abdicering er udtryk for værdighed og vilje til at modernisere kongehuset, mener chefredaktører.

De danske aviser og deres chefredaktører reagerer med både overraskelse og anerkendelse på dronning Margrethes udmelding om, at hun abdicerer.

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, skriver i sin leder, at "selv de mest forbenede republikanere må anerkende værdigheden og storheden i både dronning Margrethes måde at regere og nu abdicere på".

- I et halvt århundrede har hun forenet, formet og formuleret et fælles sprog og en retning for nationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hun abdicerer fra tronen på et tidspunkt, hvor intet europæisk kongehus nyder større opbakning og agtelse i sin befolkning.

- Alt det bærer dronning Margrethe æren for, skriver Christian Jensen.

Udmeldingen om, at dronningen træder tilbage efter 52 år på tronen, kom under hendes nytårstale. Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, oplevede i den forbindelse for første gang i sit liv, at dronningens nytårstale fik hende til at fælde en tåre.

Hun mener, at vi skal anerkende og huske dronning Margrethe for, "hvor klogt hun brugte sit ord og sin tid".

Kommentar i Jyllands-Posten

- Dronningen demonstrerede det vigtige. At vi alle sammen hver for sig og især i fællesskab kan skabe den nødvendige forandring. Hvis vi tager ordet, når vi får det. Hvis vi sætter de andre før os selv.

- Hvis vi tror på lederskab og demokrati. Hvis vi mener, at det gør en forskel, hvad vi siger, skriver hun i en kommentar.

Tom Jensen, der er chefredaktør på Berlingske, påpeger i en kommentar, at dronningen i et interview i samme avis i 2020 sagde, at man har "pligt til at blive", når man har en rolle som hendes.

Med det mente hun, at hun ikke havde tænkt sig at træde tilbage som dronning før sin død.

- Det er et brud med alle traditioner, skriver Tom Jensen om abdiceringen.

- Og måske derfor er selve denne opsigtsvækkende gerning også den nu 83-årige monarks sidste, men afgørende bidrag til moderniseringen af det danske kongehus, lyder det videre.

Ansvarshavende chefredaktør hos JFM, tidligere Jysk Fynske Medier og blandt andet Avisen Danmark Peter Orry påpeger i sin leder, at dronningens abdicering kommer på et tidspunkt, hvor hun har overvældende folkelig opbakning.

Berlingskes kommentar

Dronningens fratrædelse kunne ikke være mere værdig, mener han.

- Fordi dronningen er den, hun er, og fordi hun i 52 år har løst sine opgaver med en aldrig svigtende dedikation, står monarkiet stærkere end nogensinde, skriver Peter Orry i lederen.

Leder i Avisen Danmark

Dronning Margrethe forlader tronen 14. januar 2024, hvor kronprins Frederik får titel af konge og bliver Danmarks statsoverhoved.

Chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, kalder i sin leder dronningen for "en af vor egne".

- Selvfølgelig var Margrethe II regent og monark, selvfølgelig var der en ophøjet afstand til os, hendes undersåtter. Men først og fremmest var hun, er hun, en af vores egne. En landsmand, lyder det.

/ritzau/

Leder i Politiken
Leder i Weekendavisen
  • -, Kronprins Frederik, Dronning Margrethe
    Det er et brud med alle traditioner, at dronningen abdicerer før sin død, skriver Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, i en kommentar. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid