Danskerne hober milliarder op på renteløse konti

Forbrugerne løber gerne langt efter et godt tilbud. Men samtidig hober deres penge sig op på almindelige indlånskonti. Her står de så og taber værdi på grund af nulrenter og inflation.

Indholdet på forbrugernes private bankbøger slog i 2016 alle rekorder med i alt 546 milliarder kroner. Det viser de nyeste tal fra Nationalbanken.

Det var 40 milliarder kroner mere end i 2015.

- Den private opsparing har aldrig været større. Pæne reallønsstigninger er en del af forklaringen. Men efter finanskrisen blev mange også nervøse for at investere i værdipapirer. Samtidig er der mange ting i verden, der bekymrer folk og får dem til at spare mere op, siger cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord.

Sidste år havde hver husstand en gennemsnitlig opsparing på 205.700 kroner stående på en indlånskonto. Her er renten imidlertid så lav, at formuen ædes af inflationen.

- Ifølge vores beregninger har en gennemsnitsfamilie tabt 500 kroner det seneste år på den måde, siger han.

De sidste ti år er det samlede beløb på danskernes konti steget med over 50 procent. Det koster ikke kun dem selv penge, men er samtidig skidt for samfundsøkonomien.

- Det påvirker opsvinget. Når det samlede privatforbrug er på knap 1000 milliarder kroner årligt, så det er klart, at et passivt bankindestående på næsten 550 milliarder kroner har et stort økonomisk potentiale, siger Jens Nyholm.

Han understreger som andre økonomer, Ritzau har talt med, at det er klogt nok at have en økonomisk buffer til en uforudset dyr regning.

Problemet er bare, at danskerne gemmer til meget mere end det.

- Et tab på 500 kroner om året for 200.000 kroner lyder måske ikke af så meget. Men over mange år løber det op, og hvis inflationen som forventet går fra 0,3 til måske 1,5 procent i år, så stiger beløbet pludselig 1200 kroner, siger Nyholm.

Så i stedet for at lade pengene visne hen på en indlånskonto anbefaler økonomer blandt andet boligrenoveringer, omlægning af lån og fornuftige investeringer i værdipapirer.