I kampen mod den voksende forureningen med mikroplast i vandmiljøet spiller renseanlæggene en nøglerolle.
Dæk, skosåler og maling er nogle af årsagerne til det voksende problem med potentielt sundhedsfarligt mikroplast i naturen, viser den første danske undersøgelse af problemet.
Mikroskopiske plastikrester fra bildæk og skosåler ender via regn, vandløb og rensningsanlæg i rensningsanlæg og i vandmiljø ifølge undersøgelsen fra Miljøstyrelsen.
Det hastigt voksende problem omfatter de enorme vandrende øer af plastikaffald til havs.
Men også de alvorlige potentielle sundhedsrisici ved at plastik kan fungere som transportør af sundhedsskadelige og hormonforstyrrende stoffer fra vandmiljøet via rensningsanlæggenes slam som gødning på landbrugets marker.
- Inputtene kommer mange steder fra, og med begrænsede muligheder for at styre dem peger undersøgelsen på rensningsanlæggene, hvor meget af plastikken ender, som det mest oplagte sted at se på, siger civilingeniør i Kemikaliekontoret i Miljøstyrelsen Flemming Ingerslev.
Miljøbiolog Henrik Beha Pedersen fra miljøorganisationen Plastic Change, mener, at vi har sovet i timen, når det gælder plastikforureningen.
- Alt det plastikemballage, der smides alle steder i naturen, er jo ikke med i undersøgelsen. Der er brug for højere pant og kampagner og fokus på, hvordan tingene fremstilles, siger han og fortsætter:
- For vi kommer globalt til at udlede mere plastik de næste ti år, end vi har gjort de forudgående 60 år.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) slår fast, at mikroplast ikke hører hjemme i naturen.
- Vi skal have undersøgt, hvor meget mikroplast, der ender i spildevandsslammet, og hvor meget der fra rensningsanlæggene ryger videre ud i vandløb og havet.
- Slammet køres ud på landbrugets marker, og derfor skal vi kende mængderne, så vi kan sammenligne med det luftbårne plast, der for eksempel kommer fra vejene. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at mikroplast er et globalt problem, som Danmark ikke kan løse selv, siger hun.