Annonce
Indland

To store fonde kan blive centrale i genopbygning af Børsen

15. april 2019 brændte Notre Dame i Paris. Det er planen, at katedralen skal genåbne 8. december i år. En række fonde har bidraget til genopbygningen. (Arkivfoto). Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Fremtiden tegner lys for Børsen, mener CBS-professor Anker Brink Lund. Fonde vil skæve til Notre Dame i Paris.

Notre Dame i Paris og Børsen i København er vidt forskellige af både udseende og funktion.

Den ene er en katolsk katedral - den anden huser en erhvervsorganisation, Dansk Erhverv.

Men de to bygninger har også ligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Notre Dame brændte 15. april 2019, hvor katedralens tag smeltede, og spiret kollapsede.

Fem år og en dag senere udbrændte godt halvdelen af Børsen-bygningen, og det ikoniske dragespir gik op i flammer.

Går det som planlagt, genåbner Notre Dame 8. december, blandt andet takket være fonde, der har bidraget til at betale for restaureringsarbejdet.

Det samme, er der gode chancer for, vil ske for Børsen, siger Anker Brink Lund, professor på CBS og forfatter til bogen "Dansk fondshistorie".

- Fondsverdenen i Frankrig er ikke helt sammenlignelig med den danske, men jeg tror alligevel, at den kan være et forbillede i denne unikke sammenhæng.

- Der vil uden tvivl være danske fonde, som ønsker at bidrage til genopbygningen af Børsen, siger han.

Han henviser til, at Dansk Erhverv er en interesseorganisation med et relativt bredt medlemsnet.

- Fonde er gennemgående meget forsigtige med at gå ind og fylde huller i offentlige budgetter, altså i stat og kommune. Men det er der jo ikke tale om her.

- Man vil ikke kunne skyde en ansøgning til hjørne ved at sige, at det er en ren statsopgave.

At genopbygningen på samme tid omfatter en bygning og det omkringliggende byggede miljø vil appellere til store fonde som A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Realdania, mener han.

- Jeg kan forestille mig, at fonde i den kaliber vil gå sammen og danne et konsortium. Det handler ikke bare om at genopføre en bygning, men også om at skabe liv til København, hvilket mange fonde gerne vil bidrage til.

- A.P. Møller og Realdania vil være uomgængelige. De vil kunne give en grundbevilling, og så vil der være en masse mindre fonde, som vil tegne sig for delprojekter inden for den paraply, siger Anker Brink Lund.

A.P. Møller Fonden oplyser til Ritzau, at den følger sagen, men at man ikke har nogen kommentarer på nuværende tidspunkt.

I et skriftligt svar siger Realdanias filantropidirektør, Nina Kovsted Helk, at Børsen er et "arkitektonisk vartegn" for København.

- Nu venter der et stort arbejde for myndighederne og bygningsejeren i at få klarlagt, hvad der nu skal ske. Vi har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til genopbygningen, lyder det.

Allerede på branddagen fastslog Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, at bygningen skal genopføres "no matter what".

Også fra politisk side er der udtalt et ønske om, at det skal ske.

/ritzau/

  • Five years after the fire, the spire of the Notre-Dame de Paris Cathedral visible again
    15. april 2019 brændte Notre Dame i Paris. Det er planen, at katedralen skal genåbne 8. december i år. En række fonde har bidraget til genopbygningen. (Arkivfoto). Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste