En trafikulykke på broen mellem Sjælland og Møn kostede en passager livet.
En voldsom trafikulykke søndag, hvor en bil kørte ind i brokonstruktionen på Dronning Alexandrines Bro, kostede livet for bilens passager. Det skriver Tv2east.dk.
Føreren ser til gengæld ud til at overleve.
Ifølge et øjenvidne så kommer bilen pludseligt i slingrekurs, kørte langt over i den modsatte vejbane, hvorefter den kom tilbage og røg direkte ind i broens rækværk.
- Det kan have været blæsten, der har påvirket bilen, men det er kun en teori, siger vagtchefen ved Sydsjællands - og Lolland Falsters politi til Tv2east.dk.
Den dræbte var en 57-årig mand fra Kallehave, der var passager i bilen.