Annonce
Indland

DR's mulige milliardgæld til kommunen blev stiftet med åbne øjne

DR Byen kan ende med at koste mediekoncernen mange milliarder, hvis Københavns Kommune får lov til at gøre krav på samtlige af bygningerne samt det dobbelte af deres aktuelle ejendomsværdi. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DR udskød tilbagebetalingen af en gæld, bevidst om at den kunne ende som en milliardregning til koncernen.

DR's ledelse var helt bevidst om, at en tilbagekøbsklausul på godt 100 millioner kroner kunne ende i en milliardregning til koncernen, da det indgik en aftale om DR Byen med Københavns Kommune tilbage i 2003.

Det hævder Berlingske, efter at avisen har fået indsigt i et notat fra ledelsen fra dengang beslutningen blev taget.

Sagen er kompliceret, men omhandler en række aftaler mellem kommunen og DR, da mediekoncernen gerne ville samle sin produktion i et nyt og flot mediehus på Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Staten havde allerede sagt god for at stille sikkerhed for en del af lånet, men krævede at noget af finansieringen skulle komme fra salget af Radiohuset på Frederiksberg og TV-Byen i Søborg.

Problemet for DR var bare, at Københavns Kommune også havde ret til en bid af kagen for salget af de to tidligere DR-lokationer. 107 millioner helt præcist.

Tidligere på måneden vakte det opsigt, da Berlingske skrev, at DR dengang valgte ikke at betale pengene til Københavns Kommune. I stedet blev der indgået en aftale om, at Københavns Kommune i 2073 kvit og frit kunne overtage DR Byens bygninger.

Desuden har kommunen krav på et beløb svarende til "dobbelte af den aktuelle offentlige bygningsværdi".

Den aktuelle ejendomsværdi for DR Byen er ifølge Berlingske sat til 1,5 milliarder kroner. Efter den nuværende vurdering betyder det altså, at DR risikerer at skulle hoste op med tre milliarder kroner.

DR havde ved udgangen af sidste år en egenkapital på knap én milliard kroner.

DR's bestyrelse kunne tilbage i 2003 have slettet gælden med en betaling på de 107 millioner kroner, men valgte at lade være.

Ifølge notatet, skriver Berlingske, skete det "med henvisning til DR's anstrengte likviditet og pressede låneramme".

Der er desuden i notatet en anerkendelse af, at beløbet, som DR kan ende med at skylde, vil være højere end de 107 millioner kroner, som den oprindelige gæld var.

Københavns Kommune stævnede tidligere i oktober DR for at få rettens ord for, hvor meget DR skylder kommunen.

Eksperter har tidligere vurderet, at kommunen kan føle sig nødsaget til at gå rettens vej for ikke at komme i karambolage med reglerne om ulovlig statsstøtte.

/ritzau/

  • PLUS Regeringen lader covid-milliarderne rulle
    DR Byen kan ende med at koste mediekoncernen mange milliarder, hvis Københavns Kommune får lov til at gøre krav på samtlige af bygningerne samt det dobbelte af deres aktuelle ejendomsværdi. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik