I fremtiden skal landbrugets anvendelse af kvælstof ikke styres af generelle regler, men tage udgangspunkt i den enkelte bedrift og jordens evne til at holde på kvælstoffet.
Hvis man fortsætter den nuværende kurs med generel regulering, kan det blive meget dyrt og uden den ønskede effekt. Det påpeger de 12 eksperter i regeringens Natur- og Landbrugskommission, som torsdag præsenterede deres anbefalinger efter et års arbejde.
Kommissionens formand er Jørn Jespersen, tidligere formand for Folketingets Miljøudvalg for SF. Rapportens anbefalinger er gennemgået og blåstemplet af uvildige universitetsforskere fra København og Aarhus, sagde han ved præsentationen.
De 44 anbefalinger med 144 konkrete forslag vil sikre et markant løft til naturen, forudsætninger for et bedre vandmiljø, sænket CO2-udslip fra landbruget og bedre indtjeningsmuligheder for erhvervet, fremhævede Jørn Jespersen.
- Vi tør godt sige, vi har løst opgaven - inden for tidsrammen og uden konsekvenser for statsfinanserne. Der er balance i forslagene, og derfor skal de gennemføres i deres helhed, indskærpede han over for politikerne på Christiansborg.
Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, kalder forslaget om mere individuel miljøregulering af bedrifterne for "nyskabende".
- I dag er alle danske landmænd underlagt regler, der gør det umuligt for dem at give planterne den mængde næringsstoffer, de har behov for, siger han.
Natur- og Landbrugskommissionen forudsætter, at mindst 70 procent af danske landmænd dyrker "robust jord" og dermed godt kunne øge næringstilførslen til planterne, uden at det vil få negativ miljøeffekt.
Landbrug & Fødevarer vil dog ikke være med til øget såkaldt modulation af EU-støtten.
Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til, at seks procent af den direkte landbrugsstøtte skal tages fra landmændene og bruges på erhvervs- og miljørelaterede tiltag, samt at modulationen kan stige til 15 procent.
- Det er uacceptabelt, siger Lars Hvidtfeldt.
/ritzau/