Annonce
Indland

Elever på forberedende uddannelser har dårligt mentalt helbred

En tredjedel af eleverne på de såkaldte FGU-skoler har helbredsproblemer. Det gælder for eksempel moderate eller alvorlige symptomer på depression og angst. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En ny rapport viser, at en tredjedel af eleverne på FGU-skoler har symptomer på angst og depression.

En stor del af eleverne på FGU-skoler har et dårlig mentalt helbred og dårlig sundhed.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed på SDU.

FGU er en forkortelse for Forberedende Grunduddannelse. Uddannelsen er for unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er uden for arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eleverne er blandt andet blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de er med deres liv. Rapporten viser, at hver tredje elev har en lav livstilfredshed.

Samtidig har næsten hver tredje elev også moderate eller alvorlige symptomer på depression og angst.

Maria Holst Algren er seniorrådgiver på SDU og rapportens hovedforfatter.

- Det overraskede mig, at så stor en andel af FGU-eleverne har lav livstilfredshed, siger hun.

Eleverne på FGU-skoler har ifølge hende både et dårligere fysisk og mentalt helbred, når man sammenligner med andre ungdomsuddannelser.

- Det er nogle unge mennesker, der er udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og de har måske haft nogle udfordringer, der afspejler sig i deres fysiske og mentale helbred, siger Maria Holst Algren.

En tredjedel af eleverne er også moderat eller svært overvægtige, og mere end halvdelen lever ikke op til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) minimumsanbefaling for ugentlig aktivitet.

WHO anbefaler minimum 150 til 300 minutters moderat fysisk aktivitet eller 75 til 150 minutters hård fysisk aktivitet om ugen.

På trods af at en stor del af eleverne har et dårligt fysisk helbred, svarer over halvdelen, at de gerne vil være mere fysisk aktive.

- Så der er jo et potentiale i forhold til at ændre deres sundhedsadfærd i en bedre retning, siger Maria Holst Algren.

Rapporten viser også, at 84 procent af eleverne er glade for at gå i skole.

Det kan ifølge Maria Holst Algren hænge sammen med, at flere af dem for første gang oplever at være en del af et socialt fællesskab.

- Det er super positivt at se, at de er glade for at gå i skole, siger hun.

- Jeg tænker, at det er rigtig godt for eleverne, at være på FGU-skolerne, fordi de får en oplevelse af, at der også er andre unge mennesker, der har det på samme måde som dem selv.

/ritzau/

  • Stress, angst og depression
    En tredjedel af eleverne på de såkaldte FGU-skoler har helbredsproblemer. Det gælder for eksempel moderate eller alvorlige symptomer på depression og angst. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik