Annonce
Indland

En sand amerikansk legende

Willie Nelson, der 29. januar fylder 90, ses her ved præsentationen af hans vinder-grammy for Best Country Album i februar i år. (Arkivfoto). Foto: Mario Anzuoni/Reuters

Ikonisk og legendarisk er ord så nedtrampede som smatten på en Roskildefestival. Men det er præcis, hvad Willie Nelson er, når han 29. januar fylder 90.

Når man som 89-årig vinder sin 12. Grammy-statuette for årets bedste countryalbum, kunne man godt grine grundigt hele vejen hen til plejehjemmet.

Men for veteranen Willie Nelson, der 29. januar fylder 90 år, bliver plejehjemmet nok aldrig aktuelt.

Og hans Grammy for "A Beautiful Time" fra februar i år er blot endnu én i et langt livs svimlende mange hædersbevisninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den amerikanske countrylegendes lange lokker er for længst visnet til hvid fra rød. Men de er der endnu, ligesom energien, der intet fejler. Han bliver bare ved at skrive og indspille sange og lave koncerter.

Texaneren har brilleret som sanger, sangskriver, guitarist, skuespiller og politisk aktivist.

Han har udført et imponerende ambassadørjob for countrymusikken og nedbrudt grænserne til et publikum, som ellers typisk rynkede på næsen af de sentimentale sange fra Nashville.

Willie Nelson har skubbet til konventionerne og rakt ud efter andre genrer for løbende at forny sit udtryk.

Willie Nelson har skrevet utallige store hits til sig selv og andre og ikke mindst holdt liv i utrolig og lang karriere, som fortsætter, selvom han 29. januar fylder 90 år. (Arkivfoto). Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix

Det ene øjeblik lænede han sig op ad jazzguitaristen Django Reinhardt, så var der et samspil med rapperen Snoop Dogg, derefter en afstikker til reggae, og så et dyk ned i Bob Wills western swing.

I 1980'erne indspillede han sågar duetten "To All the Girls I've Loved Before" med smørtenoren Julio Iglesias.

Nelson med rødder helt tilbage til blandt andet Cherokee-stammen, deraf fletningerne, oplevede sine første succeser i 1960'erne som sangskriver.

Han har skrevet enorme hits for andre såsom "Crazy" til Patsy Cline, "Funny How Time Slips Away" til Billy Walker og "Night Life" til Ray Price.

Hans folkelige gennembrud som kunstner kom i starten af 70'erne. Her var han en af frontfigurerne i en bevægelse, der blev set som en slags oprør mod stivnet country.

Frie og fredløse brandede de sig på at gøre en dyd ud af druk og andre udskejelser, som de så skrev sange om.

Med sange som "Me and Paul", "On the Road Again" og "Yesterday's Wine" gav han både traditionalisterne og rockfans noget, de ikke kunne stå for.

I 1980'erne dannede Nelson og Jennings sammen med Johnny Cash og Kris Kristofferson en slags supergruppe, The Highwaymen.

I 1990'erne nåede han nye højdepunkter kommercielt og kunstnerisk med "Across the Borderline" og derefter "Teatro."

Willie Nelson har undervejs i sin lange og fortsat aktive karriere involveret sig i mange slags velgørenhed.

Han har støttet trængte landmænd med sin årlige Farm Aid, kæmpet for hestes velfærd og for biobrændsler. Under corona livestreamede han en stribe støttekoncerter for dem, der havde tabt penge under krisen.

Som det pothoved, han også er kendt som, har han i årtier været en aktiv forkæmper for liberaliseringen af marihuana.

Ud over musikken har Nelson medvirket i mere end 30 film.

Foretagsomheden gælder også privatlivet. Han er gift for fjerde gang og siden 1991 med Annie D'Angelo, og han er far til syv børn.

/ritzau/

  • 65th Annual Grammy Awards in Los Angeles
    Willie Nelson, der 29. januar fylder 90, ses her ved præsentationen af hans vinder-grammy for Best Country Album i februar i år. (Arkivfoto). Foto: Mario Anzuoni/Reuters
  • Country icon Willie Nelson cancers tour dates over breathing problems
    Willie Nelson har skrevet utallige store hits til sig selv og andre og ikke mindst holdt liv i utrolig og lang karriere, som fortsætter, selvom han 29. januar fylder 90 år. (Arkivfoto). Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem