Annonce
Indland

En tredjedel af 70'ernes nedlagte benzingrunde er nu renset

Arbejdet med at undersøge knap 10.000 nedlagte benzingrunde er nu færdigt (arkivfoto). Foto: Colourbox.com

I kølvandet på 70'ernes energikriser blev der lukket 10.000 benzinstationer. 23 år senere er oprydningen slut.

Det har taget 23 år, men nu er arbejdet med at undersøge og fjerne forurening fra knap 10.000 nedlagte benzingrunde færdigt.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

I alt er 9820 tidligere benzingrunde blevet undersøgt. Af dem var 3438 grunde forurenet. De grunde er nu blevet renset, og forureningen er fjernet.

- Miljøpuljen har løst en vigtig samfundsopgave med at rense forurenede grunde, der kunne true vores drikkevand, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i pressemeddelelsen.

- De danske jordforureninger er en omfattende og langsigtet opgave at håndtere, og det koster mange penge. Derfor er jeg glad for, at oliebranchen valgte at tage ansvar for oprydningen af benzingrundene, siger han.

Det var i kølvandet på energikriserne i 1970'erne, at der blev lukket tusindvis af benzinstationer rundt omkring i landet. Lukningerne stod på frem til 1990.

Det var dog ikke klart, hvem der havde ansvaret for de nedlagte benzinstationer og dermed ansvaret for oprydningen.

Det endte med, at brancheorganisationen Energi- og Olieforum indgik en aftale om oprydning med miljømyndighederne. På den måde blev Oliebranchens Miljøpulje skabt.

I løbet af de 23 år er der blevet gravet så meget jord op fra de nedlagte grunde, at Rundetårn kunne fyldes op 600 gange.

- Det har været et langt, sejt træk. Men alle involverede har holdt fokus undervejs, siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK og formand for Oliebranchens Miljøpulje, i pressemeddelelsen.

- Bundlinjen er derfor i dag, at Miljøpuljen har fjernet en stor potentiel risiko for forurening af vores grundvand, siger han.

I dag er alle nye tanke på benzinstationer dobbeltvæggede samt udstyret med alarmer. Det skal sikre, at der ikke sker nye forureninger af jorden.

  • Benzinstation
    Arbejdet med at undersøge knap 10.000 nedlagte benzingrunde er nu færdigt (arkivfoto). Foto: Colourbox.com
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid