Et liv med livvagter på slæb

Det kan have en pris at være kritisk over for islam og så stå ved det offentligt.

Det ved hollænderen Geert Wilders noget om, og det har han vidst i mange år.

Wilders, leder af Frihedspartiet, har i årevis levet under politibeskyttelse. Det gør han også den 6. september, når han fylder 60 år.

Det er ikke sådan, at truslerne klinger af, som tiden går.

I foråret skrev netavisen dutchnews.nl, at antallet af trusler mod politikere i Holland steg dramatisk i 2022.

Der blev registreret 1125 trusler mod politikere - dobbelt så mange som i 2021. Og de fleste af de nye trusler var netop rettet mod Wilders.

Dansk politi ved også godt, at Wilders er truet.

I 2015 deltog han i Folkemødet på Bornholm. Han var med i et arrangement på en skole, og her var der placeret anslået 50 betjente ved skolen for at passe på ham.

Han har sammenlignet koranen med Nazitysklands leder, Adolf Hitlers, bog "Mein Kampf" og krævet koranen forbudt.

Han har buldret mod indvandring fra den muslimske verden og har udskrevet konkurrence om tegninger af profeten Muhammed.

Han har lavet en stærkt islam-kritisk film, der hedder Fitna. Den sidestiller billeder af blodig vold og terror med citater fra koranen.

Han er mange gange blevet anklaget for racisme, krænkelser og tilskyndelse til hetz mod muslimer.

Men han holder stadig på sine synspunkter, og vælgerne stemmer på ham og hans Frihedsparti.

Wilders med den katolske opdragelse læste som ung jura.

Han var også i Israel og arbejdede i kibbutz, ligesom han i 1980'erne rejste rundt i arabiske lande.

Senere blev han tilknyttet det konservative parti, VVD. Da han i 1997 blev valgt til byrådet i Utrecht, var det også for VVD.

Året efter blev han medlem af Hollands parlament.

I 2004 brød han imidlertid med partiet og dannede den parlamentariske gruppe Gruppe Wilders.

To år senere dannede han partiet Frihedspartiet, der siden har været repræsenteret i parlamentet.

Det har en meget kritisk islam-politik, og det har en EU-kritisk linje.

Frihedspartiet har klaret sig med vekslende held ved de hollandske valg. Men op til valget i 2017 lå partiet rigtig godt og førte i meningsmålingerne.

Det fik de andre store partiet til at erklære, at de vil holde Frihedspartiet ude af en regering.

Så her stod Holland i den situation, at det parti, der måske blev størst i parlamentet, ikke havde nogen at samarbejde med.

Det viste sig, at Frihedspartiet blev nummer to med 20 af parlamentets 150 pladser.

Ved valget i 2021 fik partiet 17 mandater.

Den 22. november skal Holland til valg igen, og denne gang har Wilders' gamle konservative VVD-parti rakt hånden frem.

Partiet, der leder den afgående koalitionsregering, har erklæret, at det denne gang ikke vil udelukke at gå i regering med Frihedspartiet.

Geert Wilders er ungarsk gift. Parret har ingen børn.

/ritzau/