Annonce
Indland

Et samlet Christiania vil have Pusher Street endegyldigt lukket

Lørdag aften blev en 30-årig mand dræbt i en bygning på Pusher Street på Christiania. Fristadens beboere har søndag besluttet, at man vil have gaden lukket. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Efter endnu et skuddrab på Christiania vil beboerne have hashsalget på Pusher Street stoppet.

Pusher Street på Christiania skal lukkes.

Det har christianitterne søndag aften besluttet på et fællesmøde, oplyses det i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at et samlet Christiania melder ud, at man vil have gaden lukket, siger Hulda Mader til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun er talsperson for Christianias pressegruppe.

- Det er et stort skridt, og det har ikke været nogen nem beslutning. Men der var et meget stort flertal på fællesmødet, som gik ind for, at det skal lukkes, siger Hulda Mader.

Fællesmødet er blevet afholdt, efter at en 30-årig mand lørdag blev dræbt i en skudepisode på Pusher Street. Gaden er kendt for at være centrum for den organiserede hashhandel på Christiania.

I over et halvt århundrede har der været salg af hash på fristaden.

Men særligt i de senere år er kriminaliteten og volden taget til på Pusher Street. Drabet på den 30-årige lørdag er blot det seneste i en række af drab.

Blandt andet mistede en 23-årig mand livet i 2022.

At det endnu ikke er lykkedes at få bugt med den hårde kriminalitet i området skyldes ikke mindst, at nogle christianitter har holdt hånden over de kriminelle.

Sådan lyder det søndag i en skriftlig kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Også han mener, at hashhandlen på Pusher Street skal lukkes.

- Jeg bakker til fulde op om den helhedsplan for Pusher Street, som blandt andre Københavns Kommune, politiet, vi selv og Christianias beboere er i gang med at udforme. Ligesom jeg er glad for at se, at nogle af beboerne råber op.

- Hidtil har man i et vist omfang holdt hænder over bander og kriminalitet - det skal stoppe nu. For der er behov for, at vi alle løfter vores del af opgaven i fællesskab, hvis vi skal lykkes med en varig forandring, siger ministeren.

Talsperson Hulda Mader kan ikke genkende, at nogen skulle holde hånden over den organiserede kriminalitet.

- Vi holder ikke hånden over nogen. Vi lever vores liv. Vi har ikke noget med det marked at gøre.

- Vi er dødtrætte af det. Nu har vi sagt, at vi vil have det lukket. Så må det være op til myndighederne, hvordan det skal ske, siger Hulda Mader.

/ritzau/

  • Flere ramt af skud på Christiania
    Lørdag aften blev en 30-årig mand dræbt i en bygning på Pusher Street på Christiania. Fristadens beboere har søndag besluttet, at man vil have gaden lukket. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik