Annonce
Indland

Etisk Råd anbefaler at hæve abortgrænsen til 18. uge

Fødselslæger og flere organisationer har presset på for at få en højere abortgrænse. Et flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at den sættes ved 18. uge. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Et flertal i Etisk Råd anbefaler, at abortgrænsen hæves fra 12. til 18. uge.
Det oplyser rådet i en udtalelse.

Gravide skal have mere tid til at tænke sig om efter en undersøgelse af fostret.

Derfor anbefaler et flertal i Det Etiske Råd, at abortgrænsen hæves fra 12. til 18. uge.

Det oplyser rådet i en udtalelse om fri abort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flertallet begrunder anbefalingen med, at en 18 ugers grænse vil give kvinden betænkningstid, i forhold til de fosterundersøgelser som alle gravide tilbydes.

Blandt flertallet på ni medlemmer er professor i psykiatri Merete Nordentoft, der især vægter kvindens selvbestemmelsesret.

- Det er kvinden, der skal have det afgørende ord indtil 18. uge.

- Men der skal være god rådgivning om indgrebets karakter og mulighed for at få støtte, hvis kvinden ønsker at gennemføre graviditeten, siger hun.

Gravide tilbydes i første del af graviditeten en skanning af fostrets nakkefold, der kan vise, om barnet vil blive født med Downs Syndrom.

Svaret på skanningen kommer typisk efter den nuværende grænse, og dermed skal den gravide søge et regionalt abortsamråd om lov, hvis hun ønsker abort.

Det er forkert, siger Merete Nordentoft:

- En så afgørende beslutning er det kvinden selv, der skal træffe. Samtidig sikrer vi med 18. uge en god afstand til levedygtighedskriteriet, som ligger ved 22. uge.

Desuden peger flertallet på, at det ikke er forbundet med nogen større risiko at få en abort efter 12. uge, ligesom der ikke er grund til at tro, at antallet af aborter eller senaborter vil stige.

Det viser erfaringer fra Sverige.

Rådet består af i alt 17 medlemmer, hvoraf fire argumenterer for, at grænsen sættes ved 15. uge.

Blandt dem rådets formand, Leif Vestergaard Pedersen.

- Kvindens ret har stor betydning. Men der er også et hensyn at tage til fostret.

Han henviser til, at 15 procent af fostre, der aborteres efter 12 uger, viser livstegn. Hvis grænsen går længere end 15. uge, vil det være flere.

- Derfor skal vi tænke os om i forhold til hensynet til kvinden, der gerne vil abortere og et foster, der gerne vil leve.

Endelig er der fire medlemmer, som ønsker at bevare den nuværende grænse. Blandt dem Ida Donkin, der til daglig er fødselslæge på Nordsjællands Hospital.

- De fleste opdager graviditeten tidligt, og vi kan se, at langt de fleste aborter foretages i uge syv og otte. Efter 12 uger kan det være en hjælp for parret, at der er et samråd med ind over beslutningen, siger hun.

Udtalelsen fra Det Etiske Råd er længe ventet. Flere organisationer, herunder Mødrehjælpen og Sex og Samfund, har presset på for at få en højere abortgrænse.

Det samme har fødselslæger og gynækologer.

/ritzau/

  • Positiv graviditetstest
    Fødselslæger og flere organisationer har presset på for at få en højere abortgrænse. Et flertal i Det Etiske Råd anbefaler, at den sættes ved 18. uge. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem