Annonce
Indland

Fagforbund vil sikre unge soldater bedre løn og uddannelse

Soldater træner i Oksbøl i Jylland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Soldaternes fagforbund vil have alle soldater anerkendt som faglærte for at sikre bedre løn og fastholde unge.

Forsvaret skal gøres til en mere attraktiv arbejdsplads, hvis flere unge skal have lyst til at være en del af Forsvaret som soldater.

Det siger Tom Block, der er forbundsformand i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). Det er et dansk fagforbund, der organiserer konstabler, overkonstabler, korporaler og værnepligtige i hæren.

- Vi skal sikre bedre løn og ansættelsesvilkår, men også have fokus på at styrke den interne kompetence- og karriereudvikling, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvaret er lige nu udfordret af, at unge fravælger at blive soldater, og at dem, der tilvælger Forsvaret, kun bliver der i ganske kort tid.

I 2022 var der flere officerer og befalingsmænd end menige soldater i Forsvaret, viser tal, som Berlingske har fået. I det nuværende forsvarsforlig fra 2018 var det ellers ifølge avisen målet, at fordelingen skulle være omvendt.

- Det er jo en udvikling, vi har set gennem lang tid.

- Og det var jo også noget, man havde forsøgt at adressere i det seneste forsvarsforlig, at der skulle være flere støvler på jorden, men det må vi så konstatere, at det er der ikke endnu, siger Tom Block.

Hærens Konstabel- og Korporalforening har over for forsvarsministeren givet sine input til, hvordan Forsvaret kan styrkes, så unge vælger det til.

- Den erhvervsrettede konstabeluddannelse, vi har, skal rulles fuldt ud til hele hæren, og så skal politikerne flytte konstablerne fra den ufaglærte gruppe til den faglærte gruppe. Og der rammer man også lønnen, samtidig med at man anerkender, at det at være soldat ikke bare er ufaglært arbejde, siger Tom Bloch.

Politikere i Folketinget er over en bred kam enige i, at problemet med fastholdelse skal løses med de kommende forsvarsforlig.

- Rekruttering af nye soldater og fastholdelse af dem, vi har, tegner i stigende grad til at blive en topprioritet for de kommende forsvarsforhandlinger, siger Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup.

Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have, mener, at det vil blive nødvendigt at se på soldaternes løn.

- Jeg kan give dig et eksempel: En konstabel får i løn 22.500 kroner om måneden. Og hvis man for eksempel arbejder som tjener i sabbatår, så får man 26.000, siger han.

- Så det er klart, at der skal gøres noget ved lønnen. Og måske noget med uddannelse, så man kan relatere de uddannelser inden for Forsvaret direkte ud i erhvervslivet.

I Liberal Alliance (LA) er forsvarsordfører Carsten Bach ærgerlig over udviklingen.

- Jeg må desværre konstatere, at også på dette punkt har Forsvarets ledelse og ministeriet ikke leveret på det politisk aftalte indhold.

Forsvarsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen er overrasket over udviklingen.

Men løsningen er ikke at skære ned på antallet af ledere, for dem bliver der brug for de kommende år, hvor Forsvaret skal vokse.

- Hvis vi vil udvide med flere menige og få flere til at aftjene værnepligt, så skal vi holde fast i de officerer og befalingsmænd, vi har, siger Alex Ahrendtsen.

I 2021 blev der indført nye tiltag på konstabeluddannelsen. Det betød, at 300 konstabler i hæren fra 1. december 2021 i et pilotprojekt får et uddannelsesbevis som faglærte efter endt uddannelse.

Ifølge Forsvarsministeriet vil omkring 1000 konstabler årligt gøre brug af uddannelsen, når den på sigt omfatter alle konstabler i hæren.

/ritzau/

  • Denmark Army Drill
    Soldater træner i Oksbøl i Jylland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem