Annonce
Indland

Femme fatale med sine meningers mod

Catherine Deneuve er her fotograferet ved filmfestivalen i Cannes i maj år. Den 22. oktober fylder hun 80. Foto: Scott Garfitt/Ritzau Scanpix
Catherine Deneuve har været her længere, end de fleste af os husker. Hun fylder nu 80, men er stadig filmaktuel. Selvfølgelig i rollen som fransk førstedame.

Hvad gør man, når der skal skabes opmærksomhed om 2024-kollektionen?

Hvis man hedder Louis Vuitton - for kollektionen er fra det franske modehus - så ved man nok, hvad der skal til. Kollektionen skal præsenteres et klassisk og eksotisk sted, og der skal være kendte gæster fra øverste hylde.

Så i maj blev kollektionen præsenteret på den lille ø Isola Bella i den italienske sø Maggiore ved Alperne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og selvfølgelig sad Catherine Deneuve ved catwalken.

Deneuve, den franske skuespillerinde, der har henrykket generationer med skuespil og klassisk ynde.

Tiden går, også for hende. Den 22. oktober fylder hun 80, men veteranen i fransk film er stadig filmaktuel.

Komediedramaet "Bernadette" har netop haft premiere. Her har Deneuve rollen som Bernadette Chirac, der var Frankrigs førstedame i 12 år fra 1995 til 2007, da hendes mand, Jacques Chirac, var præsident.

Det er måske meget passende, at netop fødselaren spiller præsidentfruen Bernadette Chirac med de aristokratiske rødder.

Catherine Deneuve regnes for Frankrigs førstedame på film. En berømt femme fatale.

Hun er også en kvinde, der ikke er bange for at stå ved sin mening, selv om det kan betyde kritik.

For fem år siden skrev hun sammen med omkring 100 andre franske kvindelige forfattere, kunstnere og akademikere i et åbent brev, at #MeToo nogle gange er for puritansk.

At bevægelsen driver heksejagt på mænd.

- Mænd skal have lov til at "lægge an" på kvinder, skrev de i brevet.

- Voldtægt er en forbrydelse, men at prøve at forføre nogen - selv om det er vedholdende og klodset - er ikke et machoangreb.

Efterfølgende var Catherine Deneuve en af de kvinder, som en række franske feminister skød efter.

- At sige, at #MeeToo er puritansk og drevet af et had mod mænd, er at udvise foragt over for ofrene for misbrug og sexchikane, skrev de i et åbent brev.

Det fik Deneuve til at komme med en delvis undskyldning.

- Jeg står ved min kritik, men jeg undskylder, hvis jeg har krænket ofre.

Deneuve er næsten et nationalklenodie. Hun er blevet afbilledet som det franske nationalsymbol Marianne på mønter og frimærker.

Hendes roller har ofte været forførende eller som i hvert fald en smuk kvinde.

Men der er også talent bag.

Da tiden kom, hvor den første ungdom var væk, og årene begyndte at bide i udseendet, fortsatte hun skuespilleriet. Og hun er efterspurgt.

Da hun spillede med i Lars von Triers "Dancer in the Dark" i år 2000, var hun 57.

Hun har medvirket i over 100 film.

Hendes store gennembrud kom i 1964 med filmmusicalen "Pigen med paraplyerne".

Sideløbende med filmkarrieren har hun haft et aktivt privatliv.

Hun har været kæreste med instruktørerne Roger Vadim og Marcello Mastroianni og har barn med dem begge - uden papirer.

Hun blev gift i 1965 med den berømte modefotograf David Bailey. Ægteskabet sluttede i 1972.

Siden har hun holdt sig fra alteret.

/ritzau/

  • France Cannes 2023 Opening Red Carpet
    Catherine Deneuve er her fotograferet ved filmfestivalen i Cannes i maj år. Den 22. oktober fylder hun 80. Foto: Scott Garfitt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik