Femme fatale med sine meningers mod

Hvad gør man, når der skal skabes opmærksomhed om 2024-kollektionen?

Hvis man hedder Louis Vuitton - for kollektionen er fra det franske modehus - så ved man nok, hvad der skal til. Kollektionen skal præsenteres et klassisk og eksotisk sted, og der skal være kendte gæster fra øverste hylde.

Så i maj blev kollektionen præsenteret på den lille ø Isola Bella i den italienske sø Maggiore ved Alperne.

Og selvfølgelig sad Catherine Deneuve ved catwalken.

Deneuve, den franske skuespillerinde, der har henrykket generationer med skuespil og klassisk ynde.

Tiden går, også for hende. Den 22. oktober fylder hun 80, men veteranen i fransk film er stadig filmaktuel.

Komediedramaet "Bernadette" har netop haft premiere. Her har Deneuve rollen som Bernadette Chirac, der var Frankrigs førstedame i 12 år fra 1995 til 2007, da hendes mand, Jacques Chirac, var præsident.

Det er måske meget passende, at netop fødselaren spiller præsidentfruen Bernadette Chirac med de aristokratiske rødder.

Catherine Deneuve regnes for Frankrigs førstedame på film. En berømt femme fatale.

Hun er også en kvinde, der ikke er bange for at stå ved sin mening, selv om det kan betyde kritik.

For fem år siden skrev hun sammen med omkring 100 andre franske kvindelige forfattere, kunstnere og akademikere i et åbent brev, at #MeToo nogle gange er for puritansk.

At bevægelsen driver heksejagt på mænd.

- Mænd skal have lov til at "lægge an" på kvinder, skrev de i brevet.

- Voldtægt er en forbrydelse, men at prøve at forføre nogen - selv om det er vedholdende og klodset - er ikke et machoangreb.

Efterfølgende var Catherine Deneuve en af de kvinder, som en række franske feminister skød efter.

- At sige, at #MeeToo er puritansk og drevet af et had mod mænd, er at udvise foragt over for ofrene for misbrug og sexchikane, skrev de i et åbent brev.

Det fik Deneuve til at komme med en delvis undskyldning.

- Jeg står ved min kritik, men jeg undskylder, hvis jeg har krænket ofre.

Deneuve er næsten et nationalklenodie. Hun er blevet afbilledet som det franske nationalsymbol Marianne på mønter og frimærker.

Hendes roller har ofte været forførende eller som i hvert fald en smuk kvinde.

Men der er også talent bag.

Da tiden kom, hvor den første ungdom var væk, og årene begyndte at bide i udseendet, fortsatte hun skuespilleriet. Og hun er efterspurgt.

Da hun spillede med i Lars von Triers "Dancer in the Dark" i år 2000, var hun 57.

Hun har medvirket i over 100 film.

Hendes store gennembrud kom i 1964 med filmmusicalen "Pigen med paraplyerne".

Sideløbende med filmkarrieren har hun haft et aktivt privatliv.

Hun har været kæreste med instruktørerne Roger Vadim og Marcello Mastroianni og har barn med dem begge - uden papirer.

Hun blev gift i 1965 med den berømte modefotograf David Bailey. Ægteskabet sluttede i 1972.

Siden har hun holdt sig fra alteret.

/ritzau/