Annonce
Indland

Flere borgere søger rådgivning til misligholdt gæld

En statistik fra Forbrugerrådet Tænk tyder på, at endnu flere danskere vil søge gældsrådgivning i 2023. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Høj inflation kan være årsag til, at flere personer har søgt gældsrådgivning i 2022. Og stigningen fortsætter.

Tusindvis af borgere søger hjælp til uåbnede rudekuverter, fyldte e-bokse og kreditorer, der ikke har fået deres penge.

I 2022 var antallet af personer, der søgte gratis gældsrådgivning, steget med lidt over 25 procent på et år.

Helt præcist søgte 8343 borgere gældsrådgivning i 2021, mens 11.082 søgte gældsrådgivning året efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en ny statistik fra den Nationale Vidensfunktion for frivillig vederlagsfri økonomi- og gældsrådgivning, som repræsenterer 15 frivillige organisationer i Danmark - herunder Forbrugerrådet Tænk og Den Sociale Retshjælps Fond.

Ifølge forbrugerøkonom ved Nordea Ida Marie Moesby kan der være flere grunde til den høje stigning. Men hun peger særligt på én grund.

- Når inflationen ligger højt og priserne stiger, presser det især dem, der har en stram økonomi. Inflationen er især høj på de meget basale varer - eksempelvis på fødevarer og el, som man ikke kan være foruden, siger Ida Marie Moesby.

Typisk hjælper rådgiverne i de frivillige organisationer med at skabe et overblik over gælden.

Hos Den Sociale Retshjælps Fond laver de blandt andet et samlet overblik over gælden i et excel-ark, fortæller den konstituerede daglige leder i København, Julie Jørgensen.

- Så kan de se, hvem de skylder penge, og hvor meget de skylder.

- Derudover forsøger vi at forhandle med de private kreditorer for at sætte renterne ned eller stoppe dem helt, siger Julie Jørgensen.

Og ifølge hende vil de højst sandsynligt få flere henvendelser i år end sidste år.

- Vi har ikke helt set konsekvenserne af inflationen endnu, og derfor tror jeg, at antallet af personer, der søger gældsrådgivning, vil stige endnu mere i 2023, siger Julie Jørgensen.

Og det er også det, en ny statistik fra Forbrugerrådet Tænk tyder på.

Den viser, at der i første kvartal af 2023 var 1375 borgere, der havde anmodet om gældsrådgivning, mens der året forinden var 1058 borgere, der havde anmodet om gældsrådgivning i samme kvartal.

Det svarer til en stigning på cirka 30 procent.

/ritzau/

  • En statistik fra Forbrugerrådet Tænk tyder på, at endnu flere danskere vil søge gældsrådgivning i 2023. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik