Både Røde Kors og Ældre Sagen, der driver landets største vågetjenester, har det seneste årti udvidet deres stab af frivillige, der våger over døende.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
I 2010 havde Ældre Sagen 30 vågere i hele landet. Sidste år havde organisationen 840 vågere.
Hos Røde Kors havde man i 2010 308 vågere på landsplan, mens antallet i 2022 var steget til 1595.
Vågere sidder ved den døendes side i de sidste timer.
Nogle gange taler vågerne med de døende, andre gange holder de dem i hånden. Vigtigst er det dog, at vågerne er til stede, så den døende ikke er alene. Det foregår både i de døendes hjem, på hospitaler og plejecentre.
Ifølge Camilla Stubbe Teglbjærg, der er Ældre Sagens konsulent på det frivillige sociale område, er vågning en form for frivillig aktivitet, som passer godt til moderne mennesker.
- Som våger er du ikke bundet til et bestemt tidspunkt på en bestemt dag, hver uge, siger hun til Kristeligt Dagblad.
- På den måde er det en fleksibel form for frivillighed, som appellerer til mange, hvor man samtidig kan se, at man gør en meget konkret forskel for en døende og måske en hel familie.
Ifølge Kristeligt Dagblad er mange af vågerne pensioneret fra stillinger i sundhedsvæsnet.
Hos Ældre Sagen er cirka 85 procent af vågerne kvinder, og hos Røde Kors gælder det cirka 90 procent.
Sidste år fik knap 1800 døende i Danmark hjælp af Røde Kors' og Ældre Sagens vågetjenester.
Det svarer ifølge Kristeligt Dagblad til, at hver 30 dansker, der døde i 2022, på et tidspunkt havde en våger ved sin side fra én af de to organisationer.
/ritzau/
-
Ifølge Kristeligt Dagblad er mange af vågerne pensioneret fra stillinger i sundhedsvæsnet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
