Annonce
Indland

Flere hundrede bilister får hjælp efter nat med frostgrader

Særligt den centrale del af Jylland har haft problemer med frostgrader mandag morgen. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

SOS Dansk Autohjælp har fra midnat til klokken otte haft 350 sager. Det er knap dobbelt så mange som normalt.

Store mængder sne og dybe frostgrader har mandag morgen skabt travlhed hos SOS Dansk Autohjælp.

Flere hundrede bilister har henvendt sig for at få hjælp til at starte bilen. Mange er også blevet trukket fri af sneen.

Det siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil klokken otte har man håndteret omkring 350 sager. Det er næsten dobbelt så mange som på en normal morgen.

Hos Falck har man ved 9-tiden fået cirka 300 sager ind. Det er mere end det sædvanlige niveau.

Der har været brug for hjælp i hele landet, men særligt i den centrale del af Jylland har der været problemer, fortæller SOS Dansk Autohjælp.

Det er da også her, at frostgraderne har været flest.

Ifølge TV 2 Vejret har der været mere end 11 graders frost omkring Horsens natten til mandag, mens man i Aarhus har været ramt af omkring ni graders frost.

Det er syvende døgn i træk, at der et sted i landet er målt mere end minus ti grader, skriver mediet.

SOS Dansk Autohjælp forventer generelt en travlt dag. Derfor er al disponibel mandskab indkaldt og samtlige køretøjer taget i brug.

Vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher forventer, at selskabet skal ud til op mod 2500 sager i løbet af dagen. Det vil svare til 50 procent mere end en normal mandag.

- Mandag er altid vores travleste dag. Og der har været sne og koldt i weekenden, så vi har biler, der ikke har kørt siden fredag, siger hun.

Vejdirektoratet har mandag morgen opfordret bilister til at køre hjemmefra i god tid samt at køre forsigtigt.

Rådene kommer fra Jakob Riis-Petersen, der er vagthavende i trafikcenteret ved Vejdirektoratet.

- Man skal være opmærksom på, at der kan være en risiko for sne- og isglatte veje, siger han.

- Det er i hele landet, er meldingen fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut, red). Og så handler det om at begive sig ud i god tid, hvis man skal ud at køre i dag, eftersom der kan være glatte veje visse steder.

/ritzau/

  • Trafikken er påvirket af snefaldet i Midtjylland
    Særligt den centrale del af Jylland har haft problemer med frostgrader mandag morgen. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem