Børnefattigdommen i Danmark har været på markant tilbagetog siden 2019.
Det skyldes især, at ikkevestlige indvandrere og efterkommeres børn er løftet over grænsen.
Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver avisen Information.
Konkret er der fra 2019 til 2021 kommet 10.650 færre relativt fattige børn på tværs af landet. Af dem er 9000 børn af ikkevestlige indvandrere eller efterkommere.
I 2019 repræsenterede børn af ikkevestlige indvandrere eller efterkommere over halvdelen af de relativt fattige børn. Det vil sige, at faldet siden da relativt set er markant større end for børn med dansk oprindelse.
Ifølge analytiker i AE Sune Caspersen skyldes udviklingen, at langt flere er kommet i arbejde og væk fra ydelser, som leder borgere ud i fattigdom.
- Man vil sandsynligvis finde, at en stor del af det her fald egentlig bare skyldes gode konjunkturer, og at arbejdsmarkedet tager folk ind, som normalt ikke står i første række, siger han til Information.
Knap 54.000 børn eller 4,7 procent af alle børn vokser op i relativ fattigdom, men tallet har i fire år i træk været faldende - fra 2020 til 2021 faldt antallet eksempelvis med 2700.
I 20 kommuner går det dog ifølge AE den forkerte vej. Her er antallet af børn, der lever i fattigdom, stigende.
Det er steder, hvor det generelle indkomstniveau er lavt, har direktør i AE Lars Andersen tidligere fortalt Ritzau.
- Det er den københavnske vestegn, det er Syd- og Vestsjælland, det er Sydjylland og dele af Fyn. Det er områder, hvor vi generelt kan se, at indkomsterne er lavere end andre steder, lød det.
Den største relative stigning i antallet af fattige børn i 2021 var i Morsø Kommune, hvor tallet steg med 50 eller 1,4 procentpoint. Frederikshavn Kommune noterer sig for det største fald i fattige børn med 140 - 1,3 procentpoint.
/ritzau/