Annonce
Indland

Forbudt sprøjtemiddel godkendt år efter år til kartoffelavl

I flere år i træk har danske kartoffelavlere fået dispensation til at bruge et sprøjtemiddel, der ellers er forbudt i EU. Nu har Danmarks Naturfredningsforening fået udarbejdet et juridisk notat om sagen for foreningen. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Miljøminister vil undersøge gentagne dispensationer til forbudt sprøjtemiddel efter kritik fra Naturfredningsforening.

Siden 2019 har danske kartoffel- og frøavlere hver år fået dispensation til at bruge sprøjtemidlet Reglone, der er forbudt i EU.

Senest gav Miljøstyrelsen i midten af november en ny dispensation, der løber frem til marts næste år, skriver Information.

Dermed handler myndigheden formentlig ulovligt. Det vurderer to advokater, som har udarbejdet et juridisk notat om sagen for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Advokat Nikolaj Nielsen fra Kontra Advokater siger, at systemet går ud på, at man kan dispensere i nødsituationer.

- Grundlæggende er det bemærkelsesværdigt, at man så bare dispenserer år efter år efter år, uden at myndighederne på noget tidspunkt skriver noget om, hvorfor der foreligger en nødsituation, siger han til Information.

Præsident i DN, Maria Reumert Gjerding, understreger overfor Ritzau, at notatet fra advokaterne bekræfter deres holdning, og at brugen af Reglone bør stoppes omgående.

- Grundlæggende handler det om, at miljømyndighederne stiller sig på kartoffelavlerne og landmændenes side i stedet for på befolkningens og befolkningens sundheds side. Det, mener vi, er under al kritik, siger hun.

Artiklen hos Information

Over for Information afviser Miljøstyrelsen kritikken fra advokaterne. Styrelsen betoner, at den mængde Reglone, der er givet dispensation til at sprøjte med, vurderes at være sikker for mennesker og miljø.

Det giver Maria Reumert Gjerding ikke meget for. Ifølge hende kan styrelsen ikke vide det med sikkerhed. Derudover påpeger hun, at der er alternativer til Reglone.

- Der findes økologiske kartoffelavlere, utroligt nok, der fint kan finde ud af at producere kartofler uden pesticider og sprøjtemidler. Så alternativerne er derude, siger hun.

Ikke desto mindre vil miljøminister Magnus Heunicke (S) have sagen undersøgt nærmere.

- Jeg har igangsat en grundig juridisk analyse på baggrund af notatet, som vi har modtaget fra DN, skriver han i en kommentar til Information.

Reglone er mærket med advarsler som "Giftig ved indånding", "Mistænkes for at skade det ufødte barn" og "Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer".

EU’s agentur for fødevaresikkerhed (Efsa) har konkluderet, at der er en række "Kritiske bekymringspunkter" forbundet med brugen af midlet.

Myndighedens risikovurdering viste en uacceptabel risiko for både markarbejdere, forbipasserende, beboere og for fugle.

Dispensationen til de danske avlere er givet efter en undtagelsesbestemmelse. Den må kun bruges, når det er "nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde", fremgår det ifølge Information af lovteksten.

/ritzau/

  • Kartoffel
    I flere år i træk har danske kartoffelavlere fået dispensation til at bruge et sprøjtemiddel, der ellers er forbudt i EU. Nu har Danmarks Naturfredningsforening fået udarbejdet et juridisk notat om sagen for foreningen. (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem