Forskning viser, at det har en positiv effekt på undervisningen, når klassekvotienten bliver mindre.
Eleverne i de danske gymnasier får en bedre undervisning, når de fremover bliver færre i klasselokalerne.
Det mener forskningsleder Eskil Heinesen fra Anvendt KommunalForskning, efter at der er opstået krig på ord mellem lærere og rektorer om fornuften i at fastsætte et fleksibelt loft på 28 elever i gymnasieklasserne.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det vil have en positiv effekt, at man reducerer klassestørrelsen fra for eksempel 32 til 28 elever, vurderer Eskil Heinesen over for Ritzau.
Han understreger, at der i Danmark er forsket meget lidt i sammenhængen mellem klassestørrelser i gymnasierne og udbytte af undervisningen.
Men der er foretaget forskning i den samme problemstilling i grundskolen, og her viste resultaterne, at eleverne generelt fik mere ud af tiden på skolebænken, hvis de var samlet i mindre klasser.
- Der er intet, der tyder på, at vi ikke kan overføre de resultater til gymnasieniveau, siger Eskil Heinesen.
Gymnasierektorerne har rettet en skarp kritik mod den nye aftale, fordi de mener, den er underfinansieret, så det kommer til at gå ud over andre faglige initiativer på gymnasierne.
For eksempel kan det være slut med lektiecaféer, der skal samle de svageste elever op.
- Det er klart, det er meget dyrt at sænke klassestørrelsen, så man skal opveje den positive effekt med de omkostninger, der er ved det, mener Eskil Heinesen.
/ritzau/