Praktiserende læger leder ofte forgæves efter relevant behandling af personer med hjernerystelse.
Sådan lyder det fra Hana Malá Rytter, som er daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse og lektor i neuropsykologi ved Københavns Universitet.
- De mangler både henvisningsmuligheder og har uklare henvisningsveje. Der er ikke nogen klar handleplan for, hvordan folk med forskellige faglige baggrunde kan kommunikere og arbejde sammen om personerne, siger hun til DR.
Hana Malá Rytter har netop udgivet en vidensrapport om hjernerystelse. Rapporten samler 20 års viden og kommer med en række anbefalinger.
Over for DR erklærer Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, sig enig. Hun mener, at der er behov for et tværfagligt tilbud, som de praktiserende læger kan henvise til.
Ifølge Dansk Center for Hjernerystelse rammes omkring 25.000 danskere hvert år af en hjernerystelse.
Af dem rammes omkring 35 procent af længerevarende følger som eksempelvis hovedpine, kvalme, søvnproblemer, problemer med koncentration eller hukommelse.
Senfølgerne kan desuden være irritabilitet, depression og angst.
Hana Malá Rytter mener, at der bør oprettes et ambulant center med fagpersoner med forskellige baggrunde, som man kan henvise personer med hjernerystelse til. Det siger hun til DR.
Over tid har anbefalingerne til behandling af hjernerystelse ændret sig. Længe lød de eksempelvis, at man skulle hvile sig de første 14 dage efter en hjernerystelse. Sådan er det ikke længere.
Nu anbefales det, at man har en periode med "relativ hvile" i de første 24 til 48 timer. Herefter kan man påbegynde fysisk aktivitet og eventuel træning.
Ifølge Dansk Center for Hjernerystelse kendes årsagen til senfølger efter en hjernerystelse endnu ikke med sikkerhed.
/ritzau/