Annonce
Indland

Forskningsprojekt skal mindske fragtskibes forbrug af brændstof

I en rapport fra 2020, som er udarbejdet af blandt andet FN's søfartsorganisation (IMO), står der, at skibe bruger mellem fem til ti procent af deres tid på at vente på at sejle ind i en havn. (Arkivfoto). Foto: Holger Hollemann/Ritzau Scanpix
Et nyt forskningsprojekt skal sikre, at fragtskibe hurtigere kan få en kajplads og dermed udleder mindre CO2.

Et nyt internationalt forskningsprojekt med Syddansk Universitet (SDU) i spidsen skal bekæmpe kødannelser uden for havnene.

Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

Formålet med projektet er at sikre, at fragtskibe ikke spilder for meget brændstof, fordi de skal vente på at få en kajplads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den måde vil skibene udlede mindre CO2.

Forskningslederen bag projektet er Julia Pahl, som er lektor på Det Tekniske Fakultet på SDU.

Hun forklarer, at blandt andet vejrforhold kan være med til at forhindre, at skibe ankommer til havnene det aftalte tidspunkt.

Når skibene bliver forsinkede, er der risiko for, at de mister deres kajpladser og derfor bliver nødt til at vente på at få en ny plads.

- De sejler i et bestemt tempo og skal vente, hvilket udleder en del CO2. Så idéen her er, at man kommunikerer den forventede ankomsttid og forsinkelser gennem vores løsning, siger Julia Pahl.

Hun tilføjer, at projektet skal gøre skibene bedre til at bruge metoden "slow steaming". Det vil sige, at de sejler langsommere, når de skal til en havn, fordi de på forhånd ved, at der vil være kø, hvis de sejler det normale tempo.

- Når de bruger "slow steaming", kan de spare brændstof og dermed udlede mindre CO2.

I en rapport fra 2020, som er udarbejdet af blandt andet FN's søfartsorganisation (IMO), står der, at skibe bruger mellem fem til ti procent af deres tid på at vente på at sejle ind i en havn.

Det er netop det, som forskningsprojektet, der hedder "Mission" - en forkortelse af "Maritime just in time optimisation" - vil gøre op med.

Projektet handler om at udvikle en kommunikations- og logistikplatform, som skal sørge for, at skibene først ankommer til havnene, når der er plads til dem.

- Der er tale om en it-løsning, der skal kunne integreres i eksisterende systemer. Den skal være en platform, der skal dele tidsoplysninger mellem parterne i rette tid.

Ud over SDU er 30 europæiske partnere - heriblandt universiteter, havne, shippingfirmaer og teknologivirksomheder - involveret i projektet, der ventes at tage 3,5 år.

"Mission" skal efter planen skydes i gang i januar. Kommunikations- og logistikplatformen ventes at blive testet i 2025.

Projektet er finansieret af Europa-Kommissionen og er støttet med 7,5 millioner euro, som svarer til knap 56 millioner kroner.

/ritzau/

  • Klaipeda
    I en rapport fra 2020, som er udarbejdet af blandt andet FN's søfartsorganisation (IMO), står der, at skibe bruger mellem fem til ti procent af deres tid på at vente på at sejle ind i en havn. (Arkivfoto). Foto: Holger Hollemann/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde