Det er ikke længere så tit, at Lech Walesa blander sig i politik.
Walesa, fagforeningsmanden fra Gdansk i Polen, som tog kampen op med kommunismen og blev præsident, fylder 80 år den 29. september.
Så han sidder nok lidt mere ned end tidligere. Men for et par måneder siden var han alligevel på gaden med noget af den gamle gejst.
Det skete den 4. juni, 34-års-dagen for det første frie valg i Polen.
Dengang i 1989 blev Polens kommunister knust af vælgerne, som gav Walesas fagbevægelse, Solidaritet, en kæmpe sejr.
Walesa var ikke kandidat, men førte kampagne og fungerede som talsmand.
Den 4. juni 2023 var omkring en halv million polakker samlet til demonstration mod regeringen i Warszawa, Polens hovedstad.
Der blev protesteret mod det nationalistiske Lov og Retfærdighedsparti, der ledes af Jaroslaw Kaczynski, og som har været ved magten i otte år.
Regeringen er på kant med EU på grund af blandt andet strid om en retsreform.
Walesa dukkede også op. Han gik forrest i demonstrationen sammen med oppositionsledere.
Han holdt tale og rettede en bredside mod Kaczynski.
- Hr. Kaczynski, vi kommer efter dig. Dagen er endelig oprunden.
Det er nu ikke Walesa, der afgør Kaczynskis politiske skæbne.
De polske vælgere har også noget at skulle have sagt, og i modsætning til Walesa, EU-Kommissionen og store dele af EU er mange polakker tilhængere af nationalisten Kaczynski.
Men både vælgere og Kaczynski kan et langt stykke hen ad vejen takke Walesa for, at de kan holde frie valg - næste gang den 15. oktober.
Lech Walesa var elektriker og blev verdensberømt i 1980 under en strejke på skibsværftet i Gdansk. Han ledte da utilfredse arbejdere mod Polens kommunistiske magthavere.
Det førte til den uafhængige fagforening Solidaritet, der fik gennemtrumfet strejkeret og ret til organisering.
Walesa blev forbundsleder. Solidaritet fik hurtigt op mod ti millioner medlemmer.
Men i 1981 erklærede Polens daværende leder, general Wojciech Jaruzelski, militær undtagelsestilstand. Walesa og andre solidaritetsledere blev fængslet.
I 1989, da oprør boblede i Østeuropa, indgik kommunisterne så en aftale med Solidaritet om frie valg.
Så var det, at Solidaritet vandt den knusende sejr.
I 1990 blev Walesa præsident.
Han var kendt over hele verden. Han havde i 1983 fået Nobels fredspris, men som præsident kom han på kant med både fjender og tidligere venner i Solidaritet.
De sagde, at han var arrogant. At han var enerådende.
I 1995 tabte han præsidentvalget.
Han forsøgte forgæves at genvinde posten i år 2000.
I 2006 forlod han Solidaritet i protest imod bevægelsens støtte til Lov og Retfærdighedspartiet.
Walesa er begyndt at få helbredsproblemer. I 2021 gennemgik han en hjerteoperation.
Fødselaren er gift og har otte børn.
/ritzau/