Annonce
Indland

Halvdelen af forældrene ønsker pasning i genåbnede dagtilbud

Kun omkring halvdelen af børnene er vendt tilbage til dagtilbudene for at blive passet, oplyser Kommunernes Landsforening (KL), der forventer, at antallet vil stige de kommende uger, når flere forældre vender tilbage til arbejdet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Utryghed får nogle forældre til at holde børn hjemme fra dagtilbud, fortæller KL-formand Jacob Bundsgaard.

Det er kun mellem 40 og 50 procent af forældrene til børn i dagtilbud, der har sagt, at de har behov for en plads til deres barn i de genåbnede institutioner.

Det viser en rundspørge blandt kommunerne, som Kommunernes Landsforening (KL) står bag. 83 af landets 98 kommuner er genåbnet i denne uge. Af dem har 62 kommuner besvaret rundspørgen.

Jacob Bundsgaard (S), der er formand for KL, har indtryk af, at nogle forældre vælger at holde deres børn hjemme lidt endnu på grund af utryghed over situationen med coronavirus.

- Jeg tror bestemt, at der er forældre, der både er utrygge, og som lige venter og ser tiden an. Jeg er også ret sikker på, at vi vil se flere og flere forældre, som ser, at det faktisk er et godt og trygt tilbud, der bliver givet, og som derfor vælger at sende deres børn i daginstitution.

- Derfor kommer vi til at opleve, at kapaciteten bliver presset, siger han.

Langt størstedelen af de 62 kommuner, som har besvaret rundspørgen, har kunnet tilbyde alle, der har ønsket det, en plads i de genåbnede dagtilbud.

Kommunerne Esbjerg, Hedensted, Gladsaxe og København har dog givet besked til KL om, at de ikke kan tilbyde pasning af børn til alle de forældre, der ønsker det.

I Gladsaxe og København kan forældre, der passer børnene hjemme, slippe for betaling til institutionen.

I de fire kommuner har man været nødt til at prioritere, hvilke forældre der så kan få passet deres børn.

Det skyldes, at selv om det kun er cirka halvdelen af institutionsbørnene, der bliver passet, bliver alle dagtilbuddenes faciliteter brugt. Også alle ansatte er tilbage på arbejde, oplyser Jacob Bundsgaard.

Ifølge ham tænker dagtilbuddene kreativt i forhold til at sætte telte op, låne lokaler og udnytte den plads, der ellers er.

Hos Forældrenes Landsorganisation (Fola) vurderer formand Signe Nielsen, at forældrenes behov for børnepasning reelt er større, end rundspørgen viser.

- Jeg er blevet kontaktet af rigtig mange forældre, der siger, at de virkelig har behov for at få passet deres børn.

- Men lige nu viser de samfundssind, fordi de ved, at de, der er kaldt på arbejde som eksempelvis lærere, har et større behov, siger hun.

Signe Nielsen nikker dog genkendende til, at nogle forældre holder børnene hjemme af bekymring over den nuværende situation.

- De er to grupper af forældre. Der er dem, der er bange for smitten, og så er der dem, der er bange for, om institutionerne overhovedet kan yde dem omsorg og det nærvær, som børnene har behov for, siger hun.

Hendes håb er, at flere kommuner og institutioner tænker kreativt i forhold til pasningssteder.

Hun fremhæver blandt andet, at Københavns Kommune har indgået en aftale med Tivoli om lån af Rasmus Klump-legepladsen og H.C. Andersen Slottet samt med Parken om lån af haveanlæg og lokaler.

  • COVID-19: Åbning af DUI Vuggestuen i Aalborg
    Kun omkring halvdelen af børnene er vendt tilbage til dagtilbudene for at blive passet, oplyser Kommunernes Landsforening (KL), der forventer, at antallet vil stige de kommende uger, når flere forældre vender tilbage til arbejdet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid