Annonce
Indland

Han guidede DF til toppen af dansk politik

Søren Søndergaard var i 15 år pressechef for Dansk Folkeparti. Hans vision var at gøre partiet til et moderne socialdemokrati. 10. maj fylder han 60 år. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
I kulissen til både Dansk Folkepartis storhed og begyndende fald stod Søren Søndergaard som mangeårig pressechef. Den 10. maj fylder han 60 år.

Det er typisk Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, som forbindes med Dansk Folkeparti og dets velmagtsdage, der toppede ved folketingsvalget i 2015. Her fik partiet tilslutning fra 21,1 procent af vælgerne.

Men bag partiets vej til toppen af dansk politik – og lynhurtige fald fra tinderne – står også Søren Søndergaard.

Onsdag den 10. maj fylder den tidligere spindoktor hos Dansk Folkeparti 60 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Søndergaard blev i 2005 ansat som partiets pressechef, og i løbet af sine 15 år i partiet bar han også kasketter som valgchef og kampagnechef.

Han var oprindelig medlem af Fremskridtspartiet i 1980’erne. Partiet, hvor fire medlemmer i 1995 brød ud efter interne stridigheder og i stedet skabte Dansk Folkeparti.

I 1987 blev Søren Søndergaard uddannet journalist og arbejdede i over ti år i forskellige stillinger hos den hedengangne gratisavis Søndagsavisen.

På posten som Dansk Folkepartis pressechef var det ikke hvem som helst, som Søren Søndergaard afløste. Forgængeren Søren Espersen ville i stedet være politiker.

- Dansk Folkeparti skal være et moderne opdateret socialdemokrati, lød det fra den nyansatte Søren Søndergaard i 2005 til Altinget.

Det vil valgforskere på mange måder sige lykkedes, da DF i stor stil høstede tidligere socialdemokratiske vælgere frem til det overraskende valgresultat i 2015.

- Jeg skal være med til at gøre DF regeringsdueligt på ti års sigt, lød det fra Søren Søndergaard dengang.

Dansk Folkeparti har stadig til gode at være et regeringsparti. De over 20 procent i 2015 blev ikke vekslet til ministerposter, og efter to katastrofevalg i 2019 og 2022 samt voldsomme interne stridigheder kan udsigterne blive lange.

Søren Søndergaard forlod jobbet som pressechef i 2020.

Samme år blev han presse- og kommunikationschef i interesseorganisationen Danske Havne, hvor han stadig er i dag.

/ritzau/

  • Retssagen mod Morten Messerschmidt fortsætter ved Retten på Frederiksberg
    Søren Søndergaard var i 15 år pressechef for Dansk Folkeparti. Hans vision var at gøre partiet til et moderne socialdemokrati. 10. maj fylder han 60 år. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik