Annonce
Indland

Han har fingeren på den politiske puls

Hans Engell har flere ministerposter bag sig og deler nu flittigt ud af sine politiske analyser af stort og småt. Søndag 8. oktober fylder han 75 år. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hans Engell har været konservativ frontfigur og chef på Ekstra Bladet. Nu deler han flittigt ud af de politiske analyser. Søndag 8. oktober fylder han 75 år.

Når journalisterne skal forstå, hvorfor et politisk parti er kommet i modvind, eller hvor alvorlig en møgsag er, er det ofte Hans Engell, de ringer til.

Med både ministerposter og job i mediebranchen bag sig kombinerer han politisk erfaring med formidling, som alle kan forstå, og han er en flittig gæst i spalter og på skærmen. Søndag 8. oktober fylder han 75 år.

Selv om han i flere år har kunnet ladet sig pensionere, agter han at fortsætte, så længe helbredet er til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes stadigvæk, at politik er noget af det mest fascinerende og spændende, og jeg har en enorm interesse for samfundsudviklingen og de skift, der har været igennem årene, siger han.

Hans Engell blev uddannet journalist hos Berlingske og var i en periode politisk reporter. Men i 1978 hentede De Konservatives gruppeformand, Poul Schlüter, ham over på den anden side af bordet.

Engell, der allerede i gymnasiet havde været aktiv i partiet, blev hevet ind som chef for pressetjenesten og redaktør for medlemsbladet, og i 1982 blev han til manges overraskelse udnævnt til forsvarsminister.

Siden blev han gruppeformand og i 1989 justitsminister i en tumultarisk periode, da Tamilsagen kastede regeringen ud i en krise.

I 1993 fældede den regeringen og statsminister Poul Schlüter, men Engell gik politisk fri, og i en tid delte han og Henning Dyremose magten i partiet, inden sidstnævnte forlod politik, og Engell stod sejrrigt tilbage.

Han blev konservativ leder, men det sluttede brat en februarnat i 1997.

Efter en middag påkørte han en betonklods på Helsingørmotorvejen med en alkoholpromille på 1,37, og kort tid efter trak han sig som leder, hvilket åbnede for store magtkampe i partiet.

Selv fortsatte Engell på tinge frem til 2000, hvor han blev ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Her var han frem til 2007, og nu bruges tiden som politisk kommentator, ordstyrer og foredragsholder.

Når han i dag ser tilbage, savner han generelt ikke at være politiker, som han på mange måder mener, har det hårdere i dag:

- Dengang var der noget, der hed en deadline. Når klokken var 24, og Ekstra Bladet var udkommet, så skete der ikke rigtig mere den dag. Men det er der ikke i dag, for mediemaskinen kører 24 timer i døgnet.

Når Hans Engell ikke bruger tiden på at have fingeren på den politiske puls, bruger han den i Frankrig med sin kone, Pernille, i deres hus i Provence, ligesom han de seneste år har kastet sig over tennis.

Den halvrunde dag skal fejres med familie og venner, der samles til fransk mad, men allerede dagen efter kalder de politiske pligter igen, når han skal være ordstyrer ved en konference om dansk vejpolitik.

Hans Engell har to døtre fra et tidligere ægteskab og fire børnebørn.

/ritzau/

  • De fire kandidater til DF-formandsposten mødes til debat
    Hans Engell har flere ministerposter bag sig og deler nu flittigt ud af sine politiske analyser af stort og småt. Søndag 8. oktober fylder han 75 år. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik