Annonce
Indland

Hjerteforeningen lukker projekt med alternative behandlere

Direktør for Hjerteforeningen Anne Kaltoft fortæller, at foreningen har valgt at lukke projektet "P.S. I Love You". Det sker efter hård kritik. Foto: Kristian Brasen/Hjerteforeningen/Free

Hjerteforeningen stopper det udskældte projekt "P.S. I Love You", der har promoveret alternativ behandling.

Efter en sommer, hvor kritikken er haglet ned over Hjerteforeningens projekt "P.S. I Love You", har foreningen valgt at lukke projektet.

Projektet, der skulle nå unge med råd om forebyggelse af hjertesygdomme, indeholdt blandt andet indslag fra alternative behandlere, der kom med en række udokumenterede påstande.

- Vi lukker projektet efter en tæt dialog med vores medlemmer og samarbejdspartnere.

- På trods af at intentionerne var gode, blev projektet meget omdiskuteret og stjal for meget opmærksomhed fra det arbejde, som Hjerteforeningen udfører hver dag, siger administrerende direktør for Hjerteforeningen Anne Kaltoft.

Omdiskuteret er alt i alt et mildt udtryk for, hvad der er sagt om "P.S. I Love You". Projektet skulle nå unge ved at lade "koncepter" og "stemmer" komme til orde.

Specielt to af disse, "Den Holistiske Doktor" og "Mindblown", har fået kritik.

"Den Holistiske Doktor", Marianne Kirkskov, har på projektets hjemmeside oplyst om blandt andet fjernhealing. Hun har tidligere på YouTube forsøgt ved tankens kraft at suge al coronavirus ind i Jordens midte.

"Mindblown" har postuleret, at hjerter kunne kommunikere med hinanden.

Blandt kritikerne har været andre patientforeninger, læger, egne medlemmer, samarbejdspartnere og politikere. Ikke mindst De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, der i mediet Ræson skrev:

- Naturligvis er det en rigtig god idé (at forsøge at nå unge, red.). Problemet var bare, at man her havde valgt en tilgang, der legitimerede en uskøn blanding af alternativ pseudovidenskab og decideret vås.

Anne Kaltoft siger til spørgsmålet om, hvorvidt hun forstår kritikken:

- Vores faglige integritet og evidensbaserede tilgang er den samme, som den altid har været. Vi støtter dokumenterede behandlingsformer, og vi forholder os kritisk til behandling med begrænset eller ringe evidens.

- Vi anbefaler ikke alternativ behandling. Det må der ikke være tvivl om.

Projektet, der skulle løbe over tre år med en samlet bevilling på seks millioner kroner, vil nu blive lukket ned, og medarbejderne opsagt. Resterende midler vil blive ført tilbage til Hjerteforeningen.

Foreningen skal nu evaluere forløbet.

- Vi startede et projekt med stor frihed og autonomi fra Hjerteforeningen. Set i bakspejlet skulle vi have været tættere på projektet og have skabt en større sammenhæng med det arbejde og de grundværdier, vi står for, siger Anne Kaltoft.

Hos Lægeforeningen er formand Camilla Rathcke tilfreds med, at Hjerteforeningen har droppet projektet.

- Det problematiske var, at man forsøgte at formidle - ikke mindst til unge - hvordan man kunne forebygge hjertesygdomme med viden og postulater, som der ikke var belæg for.

- Vi har ikke et generelt problem med alternativ behandling, men vi bliver altid som læger bekymrede, hvis patienter bliver vildledt, siger hun.

Kritik af P.S. I Love You
P.S. I Love You
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Kristian Brasen
    Direktør for Hjerteforeningen Anne Kaltoft fortæller, at foreningen har valgt at lukke projektet "P.S. I Love You". Det sker efter hård kritik. Foto: Kristian Brasen/Hjerteforeningen/Free
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem