Annonce
Indland

Hver femte borger i Danmark bruger fortsat mindre el end normalt

Energistyrelsens undersøgelse viser, at 70 procent af borgerne i Danmark det seneste år har sænket deres energiforbrug. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Elforbruget var i årets første tre måneder 19 procent lavere, end Energistyrelsen havde forventet.

Borgerne i Danmark har taget ved lære af de høje gas- og elpriser under energikrisen.

Det indikerer nye tal fra Energistyrelsens energibarometer.

Ifølge styrelsen var elforbruget 19 procent under det forventede estimat i de første tre måneder af 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores oplevelse er, at danskerne har fået nye sparevaner, og at de har bidt sig fast, lyder det fra Stine Leth Rasmussen, som er vicedirektør i Energistyrelsen.

- Det er glædeligt og har en positiv indflydelse på den enkelte husholdning, samfundsøkonomi og den grønne omstilling.

Ifølge Energistyrelsens undersøgelse er borgerne blandt andet blevet gode til at bruge mindre strøm og bruge den, når priserne har været lavest.

Desuden har mange skruet ned for varmen, brugt kortere tid i badet og har sørget for, at vaskemaskiner og opvaskemaskiner først blev sat i gang, når de var fyldt op.

- Vi tror både, at det handler om de stigende priser, et klimahensyn og også om at bidrage til forsyningssikkerheden oven på den russiske invasion af Ukraine. Så vi hører, at flere forskellige motiver er i spil ude hos danskerne, siger Stine Leth Rasmussen om tendensen.

Fire ud af fem fortæller i forbindelse med undersøgelsen - som er lavet blandt 2000 borgere i Danmark i alderen fra 18 til 75 år - at de vil fortsætte med sparevanerne.

- Det skaber grobund for optimisme i en tid, hvor vi endnu ikke har lagt energikrisen bag os, og hvor den grønne omstilling kræver store ændringer i energiforbrug og -produktion, siger Stine Leth Rasmussen.

- Når vi formår at holde fast i de gode vaner og nedbringe energiforbruget, står vi bedre rustet til at håndtere de komplekse udfordringer, vi står overfor.

70 procent af den danske befolkning har set over det seneste år sænket deres samlede energiforbrug, viser de nye tal fra Energistyrelsen.

Og der er flere ting, som peger i retning af, at borgerne agter at holde fast i de vaner, som for alvor så dagens lys 2022.

- Vi håber meget, at de holder fast i vanerne. Vi kan se en helt konkret forskel i statistikken, og heldigvis siger danskerne også, at det er noget, de gerne vil holde fast i, siger vicedirektøren.

/ritzau/

  • Elinstallationer
    Energistyrelsens undersøgelse viser, at 70 procent af borgerne i Danmark det seneste år har sænket deres energiforbrug. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby