Danske skolebørn havde mindre fravær i løbet af det sidste skoleår end året forinden.
Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Det samlede gennemsnitlige fravær i folkeskolen lød i skoleåret 2022/2023 på syv procent.
Året før lå det ét procentpoint højere.
Der er også sket et fald i antallet af elever, der har over 10 procent fravær.
I sidste skoleår gjaldt det for 20 procent af skolebørnene, mens det året før var 26 procent.
Det er positivt, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
- Jeg er glad for, at det går den rigtige vej med fraværstallet i folkeskolen. For den enkelte elev kan et højt fravær jo få stor betydning både socialt og fagligt.
- Hvis vi skal reducere skolefraværet endnu mere, tror jeg, det er vigtigt at inddrage de voksne, som er tættest på barnet. Lærerne, pædagogerne og forældrene ved ofte bedre end os politikere, hvad der skal til, for at eleven kommer i skole, siger ministeren.
Selv om fraværstallet er faldet, ligger det stadig højt, når man sammenligner med årene før coronapandemien.
I det forudgående årti lå det gennemsnitlige fravær nemlig stabilt på mellem fem og seks procent.
Derfor er der heller ikke grund til at fejre de nye tal, mener interesseorganisationen Børns Vilkår.
- Når man ser på udviklingen, så er det en katastrofe, siger organisationens direktør, Rasmus Kjeldahl.
- De niveauer, vi ser nu, er 30 procent højere end før corona. Allerede dengang var fraværet bekymrende.
Direktøren stiller sig kritisk over for Mattias Tesfayes udtalelse om, at de voksne tæt på børnene for det meste ved bedre end politikere.
- Jeg er faktisk lidt rystet over den udtalelse. Når tallene bevæger sig, som de gør, så er det jo tydeligt, at de voksne tæt på børnene ikke har formået at løse det her.
- Der er et behov for, at Christiansborg træder lidt i karakter og sikrer, at kommunerne får lavet nogle strategier, så de kan gribe hurtigt ind, når den enkelte elev begynder at få et højt fravær, siger Rasmus Kjeldahl.
Konkret peger Børns Vilkår på, at børnene selv ikke inddrages nok.
I nogle tilfælde bliver barnet slet ikke inddraget eller spurgt, hvorfor de ikke kommer i skole, siger Rasmus Kjeldahl.
- Indsatserne sker ofte hen over hovedet på barnet, og det får man sjældent gode løsninger ud af, siger han.
/ritzau/
-
Den gennemsnitlige danske folkeskoleelev har syv procent fravær om året. Det er højt, når man sammenligner med niveauet før coronapandemien, som lå stabilt mellem fem og seks procent. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
