Som ung vandt Thomas Bach OL-guld og nåede siden helt til tops i den olympiske bevægelse, hvor han nu har siddet i et årti. Den 29. december fylder han 70 år.
Da den 22-årige Thomas Bach i 1976 sammen med kammeraterne på det vesttyske fægtelandshold jublede over OL-guld på sejrspodiet i en hal i Montreal, var det ikke kun begyndelsen på et liv som velkendt sportsnavn i Vesttyskland.
Det blev også starten på en lang olympisk karriere, der for ti år siden kulminerede, da han blev valgt til præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
Tyskeren, der fredag den 29. december fylder 70, er egentlig advokat. Men det er som sportspolitiker, han især er blevet kendt.
Hans vej til den olympiske top har været snorlige. Mens han stadig var aktiv fægter, blev han talsmand for de tyske idrætsudøvere.
Siden blev han præsident for Tysklands Olympiske Komité og vicepræsident i IOC, inden han i september 2013 fejede fem konkurrenter af banen ved afstemningen om, hvem der skulle være det nye overhoved for den olympiske bevægelse.
Noget let job har han ikke haft. Kort før hans første OL som præsident i 2016 blev det afsløret, at Rusland havde ført et statsorganiseret dopingregime. Det involverede folk på øverste politiske niveau.
Det kunne Bach, der op til præsidentvalget havde lanceret sig selv som hardliner i dopingspørgsmålet, ikke se gennem fingre med. På den anden side ville en komplet udelukkelse af russiske atleter være juridisk sprængfarligt.
Diplomaten Bach opfandt til lejligheden et nyt system. Det gav russiske atleter mulighed for at deltage, hvis de opfyldte en række kriterier. På den måde kom næsten 300 russere med til legene i Rio de Janeiro.
Ved senere OL har russerne kun måttet stille op under neutralt flag som såkaldt "individuelle atleter". Men internationale medier har alligevel beskyldt præsidenten for at have en alt for blød linje over for Rusland.
Det har i det hele taget ikke skortet på turbulens i Thomas Bachs foreløbig ti år som IOC-præsident.
Efter de russiske dopingsager kom coronapandemien fra 2020. Den betød, at både sommer-OL i Tokyo i 2020, der blev et år forsinket, og vinter-OL i Beijing i 2022 blev afviklet uden tilskuere og den festivitas, der sædvanligvis omgiver verdens største sportsbegivenhed.
Og op til sommerlegene i Paris næste år er det stadig et åbent spørgsmål, i hvilket omfang Rusland får lov at deltage i skyggen af invasionen i Ukraine.
I 2025 har Thomas Bach haft præsidentembedet i de tre perioder, der ifølge IOC's eget regelsæt er maksimum. I efteråret fremsatte flere IOC-medlemmer dog forslag om at ændre reglerne. Det kan give tyskeren mulighed for at blive siddende.
Blandt andre Danmarks Idrætsforbunds formand, Hans Natorp, har taget kraftig afstand fra forslaget. Selv er Thomas Bach ikke afvisende.
/ritzau/
-
Thomas Bach har været IOC-præsident siden 2013 og skal efter reglerne forlade posten om to år. Flere IOC-medlemmer har dog åbnet for at ændre reglerne, så han kan blive siddende. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
