Annonce
Indland

Jordskred på grund af massiv regn medfører trafikale ændringer

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med jordskreddet i Ølst, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Rene Ludvig. Billedet her fra Nordic Waste er taget i sommer, før der var problemer med jordskred. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Gammel Aarhusvej i Ølst er lørdag blevet afspærret. Det skyldes et jordskred ved virksomheden Nordic Waste.

Politiet har gennemført en større omlægning af trafikken i Ølst, som ligger syd for Randers, på grund af et jordskred ved jordbehandlingsvirksomheden Nordic Waste.

Det oplyser Rene Ludvig, som er vagtchef hos Østjyllands Politi. Han fortæller, at situationen i området er "kritisk".

- Der er fare for, at jordmængden, som tidligere er blevet håndteret inde på selve området ved Nordic Waste, er på vej ind igennem nogle af deres bygninger og ud på kørebanen - altså Gammel Aarhusvej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vagtchefen fortæller, at Gammel Aarhusvej er blevet afspærret lørdag fra Erslevvej mod Haldrupvej. Der er derfor blevet lavet en omkørsel fra Alstrupgårdsvej og Stahotvej.

Afspærringen ventes først at blive ophævet om mindst en uge.

- Vejen er forholdsvis lille. Vi kan ikke både arbejde derude og have krydsende trafik. Så man vælger at lukke vejen helt af. Der er store maskiner, og de skal have plads til at arbejde.

Rene Ludvig fortæller, at jordskreddet er forårsaget af den seneste tids store nedbørsmængder.

Pressemeddelelse fra Randers Kommune

- Vi skal sikre os, at det ikke udvikler sig til en miljøkatastrofe. Der løber et større vandløb derude, og vi vil ikke have jord ned i vandløbet, siger han og tilføjer, at jorden fra jordskreddet er forurenet.

Nordic Wastes administrationsbygning er blevet revet ned, da den var i sammenstyrtningsfare som følge af jordskreddet. Derudover er en lagerbygning blevet beskadiget.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med jordskreddet.

Rene Ludvig siger, at den kommende tids arbejde består i at stabilisere den jord, som er på vej ud på Gammel Aarhusvej.

- Så skal man begynde at arbejde sig fra landevejen og ind på området ved at få den (jorden, red.) gravet væk og opmagasineret nye steder.

Nordic Waste oplyser lørdag aften, at virksomhedens drift har været indstillet siden 11. december på grund af jordskreddet.

Driften skal efter planen genoptages i 2024, hvor jordskreddet ventes at være bremset.

Artikel med billeder fra TV2 Østjylland

- Historisk set har mindre jordskred været en tilbagevendende begivenhed i lergraven, men aldrig i det omfang, som nu ses, lyder det fra Nordic Waste i en skriftlig udtalelse.

Virksomheden tilføjer, at dens lergrav, hvor jordskreddet finder sted, består af ren eller lettere forurenet jord.

/ritzau/

  • Arkivpakke: Nordic Waste A/S
    Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med jordskreddet i Ølst, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Rene Ludvig. Billedet her fra Nordic Waste er taget i sommer, før der var problemer med jordskred. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik