Annonce
Indland

København og Kyiv vil være venskabsbyer

Det gør indtryk, at Kyiv gerne vil være venskabsby med København, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S). (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Københavns overborgmester håber, at Københavns Kommune kan hjælpe med at genopbygge Kyiv.

København og Ukraines hovedstad, Kyiv, arbejder på en aftale om at blive venskabsbyer.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Det er Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, som har rakt ud til Københavns Kommune for at lave en aftale. Det fortæller overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Formålet er at styrke vores samarbejde, og han understregede også, at Ukraine har behov for støtte fra os. Han skrev til mig i brevet, at vi som storbyer deler nogle af de samme udfordringer, siger hun.

Vitalij Klitsjko skriver ifølge overborgmesteren, at han mener, at de to byer kunne have fordel af at samarbejde om eksempelvis bæredygtig byudvikling.

Københavns Kommune skriver i pressemeddelelsen, at kommunen egentlig er gået væk fra at lave generelle venskabsbyaftaler.

Men på grund af krigen i Ukraine vurderer kommunens økonomiforvaltning, at man kan gøre en undtagelse.

Pressemeddelelse

Sophie Hæstorp Andersen siger, at det har gjort indtryk på hende at blive kontaktet af Kyivs borgmester.

- Vi har vurderet, at situationen i Ukraine er en undtagelse, og at det er en mulighed for, at København kan vise sin støtte til Kyiv, siger hun.

Det er planen, at aftalen i første omgang skal gælde i tre år.

Aftalen skal først godkendes i både Kyiv og i Københavns Kommunes borgerrepræsentation.

Københavns Kommune håber, at aftalen med Kyiv kan være et udgangspunkt for, at København kan hjælpe med genopbygningen af byen.

Formålet med at have venskabsbyer er typisk at udveksle kultur, skabe kontakter i andre byer for erhvervslivet og se, hvordan andre kommuner arbejder.

Der er en del danske byer, som har flere venskabsbyer. De fleste venskabsbyer ligger i de nordiske lande eller andre steder i Europa.

Selv om Københavns Kommune er gået væk fra de mere generelle aftaler, så laver kommunen stadig konkrete samarbejder med andre byer. Det kan for eksempel være om byudvikling eller klimatilpasning.

Det forestiller Sophie Hæstorp Andersen sig også, at man kan gøre i det nye samarbejde med Kyiv. Men det vil være på et mere basalt plan, fordi byen først skal genopbygges.

Ifølge overborgmesteren kan det for eksempel være at sende rådgivere til Kyiv, som kan se på, hvordan man kan sikre rensning af spildevand.

/ritzau/

  • Ny containerhavn
    Det gør indtryk, at Kyiv gerne vil være venskabsby med København, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S). (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde