Annonce
Indland

Kommunalt ansatte melder sig syge hver 14. arbejdsdag

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte er på himmelflugt, viser en ny rapport fra Vive ifølge Berlingske. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

At flere på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i job, kan være en af årsagerne til højt sygefravær i 2022.

Sidste år var sygefraværet blandt de ansatte i landets kommuner i gennemsnit 7,1 procent. Det svarer til, at de kommunale medarbejdere melder sig syge hver 14. arbejdsdag.

Det viser en ny rapport fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, skriver Berlingske.

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte har været stigende i flere år og steg som forventet markant fra 2020 til 2021 på grund af coronapandemien og den medfølgende smitte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det høje sygefravær i 2022 kan dog langtfra kun tilskrives pandemien, forklarer professor Kurt Houlberg. Han er en af forskerne bag rapporten.

Således spillede covid-19 en rolle de første tre måneder af 2022, hvorefter forklaringen på sygefraværet skal findes andre steder.

- En mulig forklaring er, at vi har højkonjunktur og dermed høj beskæftigelse, siger Kurt Houlberg til Ritzau.

- Historisk har det betydet, at der kommer flere i arbejde - herunder borgere, som har været på kanten af arbejdsmarkedet, og som kan have flere sundheds- og helbredsproblemer end gennemsnittet.

- Det kan også være, at man er mindre bange for at miste sit arbejde, netop fordi der er høj beskæftigelse. Derfor er man mindre tilbøjelig til at gå på arbejde, når man føler sig syg, end i tider med større arbejdsløshed.

Derudover kan der være flere, der oplever et større arbejdspres efter coronatiden og dermed flere stresssygemeldinger.

Og så kan udviklingen hænge sammen med, at der var øget smitte med blandt andet influenza, da samfundet genåbnede i 2022 efter to år med tilbagevendende nedlukninger og begrænset social kontakt.

- Endelig kan man forestille sig, at sygemeldingskulturen har ændret sig. At grænsen for, hvornår og hvor længe man sygemelder sig, har ændret sig under corona, siger Kurt Houlberg.

Han understreger, at han og hans kolleger ikke har undersøgt årsagerne til stigningen i sygefravær i 2022. Og at hans bud på forklaringer derfor netop er teorier.

Mens sygefraværet i 2022 i gennemsnit var på 7,1 procent, var det i 2019 - året før coronapandemien begyndte - på 5,3 procent på landsplan.

- Når man tidligere år har talt om, at sygefraværet er gået op eller ned, så er det eksempelvis faldet fra 5,5 til 5,2 procent, og så har man omtalt det som et stort fald.

- Set i det lys, var der sidste år tale om en markant stigning og et markant højere niveau, siger Kurt Houlberg.

Kommunalt ansatte i Region Sjælland og Region Hovedstaden har et højere sygefravær end i de tre andre regioner.

Det kan ifølge rapporten fra Vive hænge sammen med forskelle i sygemeldingskultur eller arbejdsfunktioner.

/ritzau/

  • Plejecenter
    Sygefraværet blandt kommunalt ansatte er på himmelflugt, viser en ny rapport fra Vive ifølge Berlingske. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Lokal nyt

Magtdemonstration i første kamp: Følg OL-kval her

Sport

Følg René Holten Poulsens kamp for at komme til OL: Indledende heat afviklet

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
Falster

Lokal grevinde er død

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen