Flere kommuner beskæftiger sig slet ikke med, hvordan de undgår at skabe affald.
Det viser en kortlægning, som Danmarks Naturfredningsforening, Gate 21 og Aalborg Universitet for andet år i træk har lavet på baggrund af kommunernes egne affaldshåndteringsplaner og DK2020-planer.
Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.
- Vi kan se, at der stadig er kommuner, der stort set ikke arbejder med affaldsforebyggelse og reduceret ressourceforbrug – dem skal vi have hjulpet i gang, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Andre kommuner har igangsat initiativer og arbejder aktivt på at nedbringe mængden af affald. For eksempel har Lejre Kommune et konkret, kvantitativt reduktionsmål om at reducere affaldsmængden per borger med otte procent inden 2025.
I den anden ende af skalaen har Ringkøbing-Skjern Kommune ingen konkrete kvantitative målsætninger for affaldsreduktion og ingen konkrete initiativer om affaldsforebyggelse.
Ifølge EU's statistikorganisation, Eurostat, er Danmark blandt de lande i EU, der producerer allermest husholdningsaffald per indbygger.
Det drejer sig for eksempel om mad, emballage og elektronik, som havner i skraldespanden. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening.
- Vores enorme ressourceforbrug og affaldsproduktion er fuldstændigt uholdbart og et kæmpe problem for klimaet. Det er derfor helt afgørende, at vi får gjort op med vores enorme forbrug, siger Lars Midtiby.
Med kortlægningen ønsker Danmarks Naturfredningsforening, Gate 21 og Aalborg Universitet at inspirere kommunerne til at gøre mere for at affaldsforebygge og for at fremme omstillingen til en mere cirkulær økonomi.
Eksempelvis kan kommunerne udfase engangsservice i kommunens institutioner, donere overskudsmad fra kommunale kantiner til velgørenhed, facilitere reparationscaféer, hvor borgere med hjælp fra frivillige kan reparere cykler, møbler eller tøj og meget andet.
Selv om inspiration og vidensdeling kommunerne imellem forhåbentlig vil hjælpe flere kommuner godt i gang, er der brug for, at kommunerne får endnu større muligheder for at sætte gang i forebyggelsen, mener Stig Hirsbak, seniorforsker ved Aalborg Universitet.
- Nu hvor man på nationalt niveau har lavet en samlet plan for affaldsforebyggelse og affaldshåndtering, giver det kun mening, at man sikrer et kommunalt fokus på affaldsforebyggelse ved at tillade, at de forebyggende tiltag kan finansieres over affaldsgebyrerne – det kan de ikke i dag, siger han.
Affaldsgebyret er en afgift, som boligejere og virksomheder betaler til deres respektive kommuner for indsamling, behandling, genbrug og bortskaffelse af affald.
/ritzau/
-
Kortlægningen skal ses som inspiration til de kommuner, som ønsker at gøre mere på området, og oversigten opdateres løbende i takt med, at flere kommuner opdaterer deres affaldshåndteringsplaner eller udarbejder DK2020-planer, hvor affaldsforebyggelse også kan være et emne. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
