Hidtil ukendte dokumenter afslører, at Christian IX efter nederlaget i 1864 tilbød den prøjsiske konge, at Danmark kunne blive en tysk delstat.
Danmark som tysk delstat. En for de fleste danskere fuldstændig utænkelig tanke. Men det var ikke desto mindre, hvad Christian IX i begyndelsen af juli 1864 tilbød den prøjsiske konge, Wilhelm I, skriver Politiken.
Den danske konge fremsatte tilbuddet om, at Danmark kunne indgå i Det Tyske Forbund, i et desperat forsøg på at undgå, at det danske monarki mistede Slesvig og Holsten til tyskerne efter nederlaget i 1864-krigen. Christian IX kontaktede i første omgang prøjserne uden om den danske regering, og dermed bevægede kongen sig på kanten af højforræderi, skriver Politiken.
Ræsonnementet var, at nok ville Danmark miste suverænitet. Til gengæld ville kongeriget fortsat omfatte både Danmark, Slesvig og Holsten. Og tanken var ikke så fremmed for kongen som for de fleste andre danskere; Christian IX var selv født og opvokset i det sydlige Slesvig.
De dramatiske hændelser bliver beskrevet i forfatteren Tom Buk-Swientys nye bog, "Dommedag Als". Bogen udkommer 25. august, og i forbindelse med Buk-Swientys research har dronning Margrethe for første gang nogensinde givet adgang til Christian IX's private arkiv over dokumenter om krigen og de efterfølgende fredsforhandlinger.
Prøjsernes ministerpræsident, Otto von Bismarck, ræsonnerede imidlertid, at Prøjsen ville få store problemer med Danmarks indtræden i Det Tyske Forbund.
Stridighederne mellem dansk- og tysksindede i Slesvig ville stadig være uløste, og forbundet kunne blive nødt til at yde støtte til den danske konge imod de tysksindede slesvigere.
På plussiden talte udsigten til prøjsisk kontrol over den danske flåde. Men her vurderede Bismarck, at især Frankrig ville reagere aggressivt, hvis den tyske marine pludselig blev væsentligt forstærket.
/ritzau/