Annonce
Indland

Kongeparret skal vandre i nationalpark under statsbesøg i Norge

Kong Frederik og dronning Mary har mandag og tirsdag været på statsbesøg i Sverige. Det er deres første statsbesøg som kongepar. Billedet er fra et besøg på Nordiska Museet i Stockholm 7. maj. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Under statsbesøg i Norge vil kong Frederik og dronning Mary blandt andet have fokus på grøn omstilling.

Det danske kongepar skal på vandretur i nationalparken Østmarka Nasjonalpark, når parret senere i maj skal på statsbesøg i Norge.

Det fremgår af det officielle program for statsbesøget, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside onsdag.

Den norske nationalpark ligger lidt over 15 kilometer øst for det centrale Oslo og dækker et område på cirka 256 kvadratkilometer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge programmet vil kong Frederik og dronning Mary besøge parken sammen med det norske kronprinspar. Her vil unge "naturtalenter" og guider fra Den Norske Turistforening præsentere naturen for de to par.

Østmarka Nasjonalpark er ifølge det danske kongehus et eksempel på, hvordan man kan værne om natur og biodiversitet og samtidig skabe friluftsliv for borgere i en storby.

Kong Frederik og dronning Mary har mandag og tirsdag været på statsbesøg i Sverige. Det er deres første statsbesøg som kongepar.

Statsbesøget til Norge finder sted 14. og 15. maj.

Temaerne for besøget er grønne og teknologiske løsninger, bæredygtig fælleskabsarkitektur, natur og biodiversitet, skriver kongehuset.

I Norge skal kongeparret også besøge Oslo Science City, hvor der vil være fokus på mikrochips, kvanteteknologiens potentiale og samarbejde mellem Norge og Danmark i forhold til den grønne omstilling.

Her vil også miljøminister Magnus Heunicke (S) og digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) deltage. Desuden vil uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) være med under statsbesøget.

Kong Frederik har tidligere sagt, at han som konge vil have fokus på bekæmpelse af klimaforandringer.

Under et erhvervsfremstød i Polen i januar talte han varmt om de danske virksomheder, som kan hjælpe den grønne omstilling på vej.

- I Danmark har vi i mange år arbejdet på partnerskaber, hvor fokus blandt andet har været energieffektivitet og havvind, sagde han.

- Behovet for dekarbonisering er helt essentielt, sagde han videre, med henvisning til at udslip af CO2 skal reduceres for at løse klimakrisen.

Virksomheder som Vestas, Ørsted og Danfoss deltog under erhvervsfremstødet i Polen.

/ritzau/

  • State visit in Sweden: Visit to the Nordic Museum, Queen Mary, King Frederik, King Frederik X, The royal couple
    Kong Frederik og dronning Mary har mandag og tirsdag været på statsbesøg i Sverige. Det er deres første statsbesøg som kongepar. Billedet er fra et besøg på Nordiska Museet i Stockholm 7. maj. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik