Annonce
Indland

Konkurrenterne driller Lindholm før Oscar-uddeling

Tobias Lindholms måde at lave film på adskiller sig fra konkurrenterne i Oscar-kapløbet.

Der var højt humør og kærlige drillerier i luften, da instruktørerne bag fire af de fem Oscar-nominerede værker i kategorien bedste ikke engelsk-sprogede film mødtes lørdag formiddag i Beverly Hills til en paneldebat.

Hvordan de havde fået ideen til deres film, hvordan de havde fået den finansieret, og hvordan de forholder sig til filmenes indtjening, var blandt spørgsmålene, der blev stillet, og ved ét spørgsmål måtte Tobias Lindholm, der står bag "Krigen", forsvare sig.

Instruktørerne blev nemlig spurgt til, hvordan de har filmet deres værker, og mens de tre andre instruktører, der var til stede lørdag, har optaget deres værker på analog film, har den danske instruktør skudt sin digitalt.

Og det blev han drillet med, især af manden bag Oscar-favoritten "Sauls Søn", László Nemes.

- Analog film kan bare noget helt særligt, og det siger jeg også til unge filmmagere. Der er en helt speciel ånd i det format, fortalte den ungarske instruktør, mens Tobias Lindholm forsvarede sit valg med, at han har castet rigtige soldater og flygtninge i stedet for skuespillere til at udfylde en del af rollerne i "Krigen".

- Der er nødt til at være plads til fejltagelser, når man har med rigtige mennesker at gøre, sagde han, mens den ungarske instruktør drillende rystede på hovedet.

Det er ikke første gang, at de to diskuterer det emne, afslørede de undervejs i debatten, hvor der blev joket med, at det næsten var blevet til slagsmål mellem de to filmmagere aftenen før.

Men det var ikke det eneste, Tobias Lindholm blev drillet med. Flere gange under debatten kom det nemlig til at handle om alkohol, når han svarede på spørgsmål.

Blandt andet fortalte han, hvordan han havde været til et bryllup og havde været ret fuld, da han tilfældigt kom til at tale med den soldat, der for alvor fik sparket hans idé om filmen i gang, og hvordan han altid drikker rom med klipperen, når de når til den fase i processen.

Det fik debattens ordstyrer, den berømte producer Mark Johnson, som blandt andet står bag "Rain Man" og tv-serien "Breaking Bad", til at grine:

- Der er utrolig meget alkohol indblandet, når du laver film, hvortil den danske instruktør grinende svarede, at det også netop er alkohol, hans næste film med Thomas Vinterberg handler om.

Ved debatten deltog også den jordanske instruktør Naji Abu Nowar, der står bag "Theeb" og den colombianske instruktør Ciro Guerra, manden bag "Embrace of the Serpent".

Den franske instruktør Deniz Gamze Ergüven, der har lavet "Mustang", deltog ikke grundet en prisuddeling i Frankrig, men vil dog være til stede på Oscar-natten.

Oscar-uddelingen finder sted natten til mandag dansk tid.

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde