Kreative kommuner bytter sig til kystnære sommerhusgrunde

En række af landets kommuner har været så kreative i jagten på nye sommerhusgrunde, at eksperter kalder det snyd.

Det skriver Jyllands-Posten onsdag.

For at skabe bedre vækstbetingelser i de dele af landet, der lever af turisme, blev der ved ændring af planloven i 2017 lavet en bytteordning på sommerhusområdet, og i disse dage bliver aftalerne formelt set udrullet.

Den daværende regering gav med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti de kystnære kommuner mulighed for at udstykke 6000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.

Forudsætningen var, at kommunerne sløjfede 5000 ubebyggede sommerhusgrunde i samme zone.

Men mange af de grunde, som nu i et landsplandirektiv skal byttes til nye sommerhusgrunde, viser sig ikke at være reelle byggegrunde.

For at få lov til at udstykke 483 sommerhusgrunde i forbindelse med en Lalandia-feriepark i Søndervig har Ringkøbing-Skjern Kommune eksempelvis tilbageført et område ved Vedersø Klit svarende til 100 sommerhusgrunde.

Hele området er dog beskyttet af klitfredningslinjen og tillige af flere andre fredningsbestemmelser.

- Så det vil aldrig kunne komme på tale at bygge sommerhuse her. Det er ganske enkelt snyd, siger Arne Post, der er ekspert i lokalplanlægning og forfatter til byplanhåndbogen fra Dansk Byplanlaboratorium.

For at kunne udstykke nye sommerhusområder har Syddjurs Kommune tilbageført flere arealer, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

To af dem går sågar flere meter ud i vandet, og også en sø er tilbageført.

I et høringsnotat vurderer Danmarks Naturfredningsforening ifølge Jyllands-Posten, at 600 af de 1400 grunde, som 20 af landets kystkommuner indtil videre samlet har tilbageført, er ubebyggelige.

Det skyldes, at de ligger inden for klitfredningslinjen, strandbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen eller lignende.