Annonce
Indland

Lama utilfreds med dansk Tibet-erklæring

Danskerne kan bestemme selv, siger Dalai Lama. Han mener ikke, at Kina skal afgøre Danmarks udenrigspolitik.

Tibets landflygtige leder, Dalai Lama, finder det upassende, at Kina i 2009 pressede Danmark til at vedtage en meget vidtgående erklæring om Tibet. Det siger han mandag under sit besøg i København.

Den såkaldte verbalnote blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget under FN's klimatopmøde i København. Den siger, at Danmark aktivt skal modarbejde selvstændighed for Tibet, som blev invaderet af Kina i 1950.

- Selvfølgelig har den kinesiske regering al mulig ret til at opfordre sin egen befolkning til hvad som helst. Men udlændinge ... ha-ha, ler Dalai Lama under et interview med Ritzau.

Erklæringen var "betaling" for, at Kina atter lukkede Danmark ind i varmen, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i maj 2009 modtog Dalai Lama i embedsboligen, Marienborg.

Modtagelsen vakte stor vrede i Beijing og førte det næste halve år til adskillige aflyste ministerbesøg og andre sanktioner, selv om Lars Løkke kaldte mødet "privat".

- Både Danmark og resten af EU har ret til selv at træffe beslutninger. I kan selv vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Der er ikke brug for belærende foredrag fra andre, siger Dalai Lama.

Til gengæld slår det ingen skår i glæden for ham under hans besøg i Danmark, at regeringen ikke føler trang til at modtage ham denne gang, siger han.

- Når jeg rejser, er det altid min hovedinteresse at fremme menneskelige værdier og harmoni. De ting har ikke meget med regeringer at gøre, men med offentligheden, siger de tibetanske buddhisters overhoved.

Hverken Lars Løkke eller udenrigsminister Lene Espersen (K) agter at modtage lamaen denne gang. Det tilskrives den afstraffelse, Danmark blev udsat for sidst.

- Hvis regeringsledere har det fint med det, er jeg glad for at møde dem. Hvis de føler det ubelejligt, er det ikke noget problem, siger Dalai Lama.

Han har netop bekendtgjort, at han vil opgive sin politiske rolle som leder af Tibets eksilregering.

- Jeg siger altid, at religiøse og politiske institutioner må adskilles. Så det kan ikke nytte, at jeg selv gør det modsatte. De sidste 400 år har Dalai Lama'erne haft både åndeligt og verdsligt ansvar. Det er forældet og må stoppe, fastslår lamaen.

/ritzau/

Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand