Annonce
Indland

Lavbudgetgyserens fader fylder 75

Amerikanske John Carpenter var i sine velmagtsdage ikke alene en produktiv filminstruktør. Han skrev også manuskripter, producerede, klippede og skrev filmmusikken. Den 16. januar fylder han 75 år. (Arkivfoto). Foto: Manuel Lopez/Ritzau Scanpix
Instruktøren John Carpenter har stået fadder til en lang række gyserfilm, heraf en række som siden hen er blevet kult såsom "Halloween".

En ældre gyser med en morder, der jager babysittere, eller med en Plymouth-bil med personlighed, men stærkt dræbende tilbøjeligheder eller noget i den genre.

Så er der gode chancer for, at instruktøren er amerikanske John Carpenter, som i 1970'erne og 80'erne var storleverandør ikke mindst af gyserfilm, men også at scifi- og actionfilm generelt.

Den 16. januar fylder han 75 år. Selv om karrieren ikke er, hvad den har været, så fik Carpenter over nogle årtier grundlagt sit ry som en foregangsmand - især når det gælder gysere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sine mest aktive år stod han bag film som "Tågen" fra 1980 om en lille by i Californien plaget af mystisk tåge og spedalske, der omkom ved et skibsforlis ud for byen 100 år tidligere.

Eller den ikoniske gyser "Halloween" om babysitterdræberen, der lagde ud som seksårig med at knivmyrde sin søster. "The Thing" og den socialkritiske scifi "They Live" er andre i den bedre ende fra Carpenters værktøjskasse.

Mange kender også "Flugtaktion New York" fra 1981 med Kurt Russell. Filmen, hvor Manhattan er lavet om til et fængsel, og hvor den amerikanske præsidents fly styrter ned.

Russel har han arbejdet med flere andre gange, blandt andet i en helt anden boldgade i biopicen "Elvis" med Russell med vellignende sovekammerøjne i hovedrollen.

I sin bedste æra instruerede John Carpenter ikke blot. Han skrev også manuskript, producerede og klippede samt skrev filmmusikken.

Så da det begyndte at gå tilbage for hans film, og han i 90'erne floppede med det meste, så kunne han i stedet kaste sig mere over musikken.

I 2015 sprang han ud som musiker med albummet "Lost Themes" - elektronisk musik - og det er siden blevet til yderligere tre skiver.

Han er dog også blevet ved at levere b- og c-film med oplagt kultpotentiale. Såsom "Ghosts of Mars" (2001), hvor en menneskekoloni må reddes fra hævngerrige rumspøgelser.

Sit eget ikoniske "Halloween"-koncept genbesøgte han som komponist og executive producer i årene 2018-2022 med efterfølgerne "Halloween", "Halloween Kills" og "Halloween Ends".

For Carpenter har inspireret en ny generation af instruktører med et mindre blakket ry end han selv - såsom Quentin Tarantino, Guillermo Del Toro, Robert Rodriguez og Paul Thomas Anderson.

På Cannes Festivalen i 2019 modtog Carpenter da også en særlig pris som før er givet til Martin Scorsese, Werner Herz og Jane Campion.

Carpenter er gift for anden gang og er far til to voksne børn.

/ritzau/

  • MÆRKEDAGE Amerikansk filminstruktør John Carpenter fylder 75 år mandag den 16. januar 2023.
    Amerikanske John Carpenter var i sine velmagtsdage ikke alene en produktiv filminstruktør. Han skrev også manuskripter, producerede, klippede og skrev filmmusikken. Den 16. januar fylder han 75 år. (Arkivfoto). Foto: Manuel Lopez/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik