En 41-årig mand blev mandag morgen fundet druknet i havnen i Næstved.
En 41-årig mand blev mandag morgen fundet druknet i havnen i Næstved, oplyser politiet.
En borger fik øje på den livløse mand i vandet ud for Toldbodgade. En tilkaldt læge erklærede ham for død.
Manden er fra Næstved og identificeret, men de nærmeste pårørende er ikke underrettet.
Politiet har ingen mistanke om en forbrydelse bag mandens død, men tilskriver den en ulykke eller selvmord, oplyser vagtchef Ehm Christensen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
/ritzau/