Annonce
Indland

Radio4 gør klar til at fyre hver fjerde medarbejder

Radio4 gør klar til en stor fyringsrunde, hvor man vil fyre hver fjerde medarbejder, skriver fagbladet Journalisten. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Fyringsrunden sker i forbindelse med, at den nye ledelse på Radio4 er på vej mod en ny strategi, lyder det.

En stor fyringsrunde er på vej hos radiokanalen Radio4. Den nye ledelse vil nemlig fyre 17 medarbejder, der svarer til omkring hver fjerde ansatte på radiokanalen.

Det siger tillidsrepræsentant og radiovært for Radio4 Kasper Harboe til Ritzau.

Ifølge Kasper Harboe sker det som et led i en ny strategi hos radiokanalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har vidst i lang tid, at en strategi var undervejs i forhold til, hvordan Radio4 skal trækkes videre og afhjælpe dårlige lyttertal. Men det var en meget hård melding og et meget højt tal, siger han.

Han fortæller, at medarbejderne ikke var overrasket over, at der afskediges medarbejdere, men at det kom som et chok, at det drejede sig om næsten hver fjerde, der er ansat på journalistoverenskomst.

Ifølge Kasper Harboe ved man endnu ikke, hvem fyringsrunden konkret vil gå ud over, men nu vil der være en 14-dages forhandlingsperiode, hvor tillidsrepræsentanterne vil sætte sig sammen.

- Vi skal se forudsætningerne og forstå dem, og i den proces vil vi også overveje, hvordan vi kan arbejde med de tal, og se om vi kan få nedbragt det.

- Vi vil selvfølgelig arbejde på tingene hvert eneste minut. Medmindre vi er nået i mål med noget inden den 24. april, så bliver det fyringsdagen, siger han.

Det er den tidligere DR-chef og nuværende ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør hos Radio4, Nikolai Thyssen, der meldte ud om fyringsrunden ved et fællesmøde tirsdag klokken 12, lyder det.

Thyssen har været på Radio4 siden december sidste år, og allerede i marts varslede han over for fagbladet Journalisten, at der ville ske udskiftninger hos mediet.

- Det er jo ikke et hold, der har vundet Superligaen. Så selvfølgelig skal vi se på holdopstillingen, lød det fra Thyssen til fagbladet.

Radio4 gik i luften i 2019, efter at kanalen overtog det daværende Radio24syvs FM-bånd.

Det skete blandt andet, fordi Radio4 accepterede de nye krav om, at en stor del af radioen skulle placeres vest for Storebælt.

/ritzau/

  • Radio4
    Radio4 gør klar til en stor fyringsrunde, hvor man vil fyre hver fjerde medarbejder, skriver fagbladet Journalisten. (Arkivfoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her