Annonce
Indland

Medie: Tusindkronesedlen kan blive fortid i Danmark

I 2022 var der ifølge Nationalbanken tusindkronesedler med en samlet værdi på 25,2 milliarder kroner i omløb i Danmark. (Arkivfoto).
Med en historisk pengeombytning vil regeringen og Nationalbanken ifølge Børsen afskaffe tusindkronesedlen.

Nationalbanken og regeringen arbejder på at udfase tusindkronesedlen.

Det erfarer mediet Børsen fra flere kilder, der har kendskab til planerne.

Konkret skal det ske ved en pengeombytning, hvor man i en periode vil kunne bytte tusindkronesedler til andre pengesedler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gør man ikke det, vil ens tusindkronesedler efterhånden blive ugyldige og værdiløse.

I Danmark har man ikke indført pengeombytning siden Anden Verdenskrig.

Planerne vil ifølge Børsen særligt ramme de store kontantbeløb, som kriminelle kan være i besiddelse af.

Desuden vil regeringen ifølge mediets kilder sænke grænsen for, hvor meget det er tilladt at betale i kontanter.

Den nuværende grænse på 20.000 kroner blev indført i 2021. Før lød den på 50.000 kroner.

Ifølge Nationalbanken var der ved udgangen af 2022 sedler i Danmark for i alt 68,9 milliarder kroner, skriver Børsen. Tusindkronesedlerne udgjorde 36,5 procent af det samlede beløb. Det svarer til 25,2 milliarder kroner.

Nationalbanken har ikke villet kommentere Børsens oplysninger.

Tusindkronesedlen begyndte at komme i omløb for første gang i 1975 ifølge Den Store Danske.

Sedlen var blevet nødvendigt på grund af inflationen, der på det tidspunkt var løbet løbsk. I 1974 lød inflationen på 15 procent.

Ifølge Nationalbanken skyldtes inflationen dengang en kombination af den lempelige økonomiske politik, som skiftende danske regeringer førte i perioden, og en international oliekrise med stigende oliepriser.

De stigende oliepriser fik dengang regeringen til at indføre tvungne bilfrie søndage.

Derudover forsøgte Danmark i 1970’erne at øge den økonomiske vækst gennem gentagne devalueringer af kronen, hvilket også pustede til inflationen.

Interesseorganisationen Finans Danmark foreslog i 2018 også at afskaffe tusindkronesedlen for at bekæmpe hvidvask og anden kriminalitet.

I forvejen har Jyske Bank afskaffet tusindkronesedlen, så man ikke kan hæve den i bankens automater eller filialer.

/ritzau/

  • BODIL NYBOE ANDERSEN 1000 KRONER TUSSE TUSINDKRONESEDDEL PENGESEDDEL
    I 2022 var der ifølge Nationalbanken tusindkronesedler med en samlet værdi på 25,2 milliarder kroner i omløb i Danmark. (Arkivfoto).
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem