Annonce
Indland

Minister efter fyringer i kræftsag: Sagen slutter ikke her

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har på baggrund af kræftsag i Aarhus iværksat en genopretningsplan for kræftområdet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen vil fremlægge en skriftlig opsamling på kræftsagen i Aarhus, fortæller Sophie Løhde (V).

Kræftområdet skal kigges efter i sømmene i forlængelse af sagen om lange ventetider på Aarhus Universitetshospital (AUH), der tirsdag kostede to hospitalsdirektører jobbet.

Det mener indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- De uvildige undersøgelser, som Region Midtjylland i dag har fremlagt, understreger med al tydelighed, at kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital er meget alvorlig, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg er blevet afskediget, efter at det er kommet frem, at 313 patienter med tarmkræft har ventet unødigt længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

Det fortalte regionsdirektør Pernille Blach Hansen på et pressemøde tirsdag morgen.

Her fortalte hun også, at en af de uvildige undersøgelser konkluderede, at hospitalet har begået retlige fejl "med fuldt overlæg".

Det er ifølge Sophie Løhde "fuldstændigt uacceptabelt".

- Regionen har nu placeret et ansvar for den konkrete sag på AUH, men vi skal helt til bunds i, hvad der er foregået på hospitalet.

- Det skylder vi patienterne og deres pårørende, så sagen slutter ikke her. Sundhedsstyrelsen fortsætter dialogen med regionen, og styrelsen vil senere fremlægge en skriftlig opsamling, lyder det fra Sophie Løhde.

Det er dog ikke nok kun at undersøge sagen på Aarhus Universitetshospital, mener Sophie Løhde. Det skal sikres, at der ikke kan opstå lignende sager i fremtiden.

- Derfor har jeg iværksat en genopretningsplan for kræftområdet.

- Vi skal have kigget området efter i sømmene bredt set, styrket regeloverholdelsen og have en forstærket indberetning af overskridelser af de maksimale ventetider, siger hun.

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, mener, at ministeren sparker nedad og mangler at tage sin del af ansvaret for problemet.

- Når hun peger på Region Midtjylland, er der jo i hvert fald tre fingre, der peger tilbage på hende selv, siger han.

- Den del af ansvaret, synes jeg ikke, ministeren løfter. Det, synes jeg, er fuldstændigt uacceptabelt og en skændsel for vores sundhedsvæsen, at hun ikke er villig til at tage det ansvar på sig og anerkende, at der er behov for at investere i vores sundhedsvæsen - især for at kunne tiltrække og fastholde mere af det sundhedspersonale, som vi så desperat mangler.

Patienterne med tarmkræft har måttet vente op til otte uger på en operation, selv om de har lovkrav på at blive opereret, senest to uger efter at det er besluttet, at de skal opereres.

For nogle har det betydet, at deres kræft har bredt sig og er blevet uhelbredelig.

Anders Kühnau (S), formand for Danske regioner, gav ved tirsdagens pressemøde en "uforbeholden undskyldning" til de berørte.

- Vi har at gøre med meget syge borgere, der ikke har den hjælp, de har krav på. Den forventning har vi ikke levet op til, og det beklager jeg dybt, lød det.

/ritzau/

  • Pressemøde i Statsministeriet om fremtidens sundhedsvæsen
    Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har på baggrund af kræftsag i Aarhus iværksat en genopretningsplan for kræftområdet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik