Annonce
Indland

Ministerium underkender skærpet tilsyn med Zentropa

Filminstituttet brød reglerne, da det underlagde filmproducenten et skærpet tilsyn, siger justitsministerium.

Justitsministeriet underkender et skærpet tilsyn, som Det Danske Filminstitut har underlagt filmselskabet Zentropa siden 2014.

Ministeriet mener, at Filminstituttet i forbindelse med tilsynet "har tilsidesat en væsentlig retsgaranti i forbindelse med sagsbehandlingen".

Det fremgår af den skriftlige afgørelse fra ministeriet, der er sendt til sagens parter.

Filminstituttet indførte det skærpede tilsyn med Zentropa den 26. juni 2014, efter at der var blevet rejst mistanke om misbrug af filmstøtte i forbindelse med fire zentropafilm, herunder oscarvinderen "Hævnen".

En stikprøveundersøgelse foretaget af revisionsfirmaet Deloitte på vegne af Filminstituttet konstaterede "en række kritisable forhold vedrørende Zentropas økonomiadministration".

Zentropa klagede til Justitsministeriet over afgørelsen.

Ministeriet har altså nu afgjort, at Filminstituttet i strid med reglerne ikke gjorde Zentropa bekendt med, at "der verserede en generel sag om skærpede vilkår for udbetaling af støttemidler til Zentropa".

Justitsministeriet gør i sin afgørelse gældende, at filminstituttet (DFI) burde have givet Zentropa lejlighed til at komme med bemærkninger til afgørelsen, som de lovmæssigt har krav på.

Zentropas Peter Aalbæk Jensen, der kalder sig selv generaldirektør, bebuder, at selskabet vil rejse en erstatningssag med "krav om kompensation i millionklassen" mod filminstituttet.

- Vi har brugt omkring halvanden million kroner i interne ressourcer på at ansætte folk til at håndtere det her, der nu er kendt ulovligt, siger han.

Mistanken om mulig snyd med bilagene blev rejst hos Filminstituttet i forbindelse med Lars von Triers film "Antichrist".

Justitsministeriet tager ikke stilling til, om der er behov for særlige forholdsregler i udbetalingen af støtte til Zentropa, idet det falder uden for ministeriets kompetence, lyder det.

Henrik Bo Nielsen, administrerende direktør i det danske Filminstitut, ærgrer sig over afgørelsen og har svært ved at se, hvad Zentropa kan kræve erstatning for.

- Jeg synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at Justitsministeriet nu har fastlagt, at vi skulle have fulgt en anden varslingsprocedure end den vejledning, vi fik, da Kammeradvokaten rådgav os.

- Det må vi jo tage til efterretning og beklage den fodfejl, der ligger i udmeldingen.

Han fastholder, at behovet for tilsyn med Zentropa er uændret.

- Selve sagens substans er jo uantastet, idet ministeriet ikke har taget stilling til tilsynets behov.

Henrik Bo Nielsen vil studere afgørelsen og de nærmere juridiske konsekvenser af den, før Filminstituttet tager stilling til det fremtidige tilsyn med de tilskud, der ydes til Zentropa.

Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid