Annonce
Indland

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død i en alder af 82 år. Foto: CARSTEN LAURIDSEN/Free
Peter Abrahamsen har arbejdet med kunstnere som Shit og Chanel, Sebastian og Povl Dissing og Benny Andersen.

Sanger og komponist Peter Abrahamsen er lørdag død i en alder af 82 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Abrahamsen debuterede allerede som 16-årig med sangen "Won't you wear my ring". Sidste år udgav han albummet "For enden af vejen", der fungerede som et musikalsk punktum. I forbindelse med udgivelsen udtalte Peter Abrahamsen:

- Jeg kan i dag se tilbage på et langt og godt liv med musik, som jeg gerne vil sætte et passende punktum for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har været utrolig privilegeret og har haft mulighed for at afprøve alle de ting, jeg havde lyst til, både foran, på og bag scenen. Nu er det tid at afrunde med nogle af de sange, der har haft betydning for mig helt fra barndommen og op til nu, sagde han i forbindelse med udgivelsen.

Fra 1969 drev Peter Abrahamsen musikbureauet og pladeselskabet Abracadabra, hvor han blandt andet arbejdede med navne som Shit og Chanel, Knud Christensen, der er kendt under kunstnernavnet Sebastian, og Pia Raug og Erik Grip.

Desuden var det også her, at Benny Andersen og Povl Dissing lavede den første "Svantes viser". En indspilning, der kostede Peter Abrahamsens hans Volvo, da den måtte pantsættes for at finansiere indspilningen.

Efterfølgende fortsatte han med at parre musikere med litteratur, hvilket blandt andet blev til Mathildes version af Tove Ditlevsens "Pigesind" og Sebastians Bertolt Brecht-sange "Tiderne Skifter".

Peter Abrahamsen var fra 1999 med til at stifte og drive seks lyrik- og visefestivaler på Lolland-Falster.

Samme sted stod han bag en række månedlige dagligstuekoncerter, som han i 2013 blev belønnet med både en DMA-Folk som "Årets Spillested" og Guldborgsund Kommunes Kulturpris for.

Hans sidste digtsamling "Hen ad vejen" udkommer posthumt.

Peter Abrahamsen efterlader sig hustru, seks børn og fire børnebørn.

Bisættelsen foregår privat, men familien oplyser, at der vil blive en mindekoncert på et senere tidspunkt.

/ritzau/

  • PETER ABRAHAMSEN FOTOGRAFERET AF CARSTEN LAURIDSEN2
    Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død i en alder af 82 år. Foto: CARSTEN LAURIDSEN/Free
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik