Annonce
Indland

Musklerne banede vej for tv-karrieren

Nogle af Mr. T's kendetegn er hans karakteristiske frisure og de store guldkæder. Lørdag den 21. maj fylder han 70 år. (Arkivfoto). Foto: Mary Altaffer/Ritzau Scanpix
Den amerikanske skuespiller Mr. T har spillet med i 1980'er-succeser og har bygget en karriere op om sin revsende facon. Lørdag den 21. maj fylder han 70 år.

Han er kendt for sine roller i amerikanske film og tv-serier og for sin hårde attitude med store muskler og et hav af guldkæder.

Lørdag den 21. maj fylder Lawrence Tureaud - bedst kendt som Mr. T - 70 år.

Det hårde ydre var en nødvendighed. Mr. T voksede op i en udsat del af Chicago i et boligkompleks med 11 søskende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans brødre opfordrede ham til at styrketræne, så han kunne klare sig i nabolaget, der var præget af kriminalitet.

Det råd fulgte han, og det skulle vise sig, at netop musklerne endte med at bane vej for skuespillerkarrieren.

Inden han blev verdenskendt, var Mr. T dørmand for en natklub og bodyguard for berømtheder som Michael Jackson og Muhammad Ali.

Da han deltog i en tv-transmitteret konkurrence for dørmænd, fik skuespiller og filminstruktør Sylvester Stallone øjnene op for ham.

Han castede ham derfor til filmen "Rocky 3", hvor Mr. T spiller Stallones boksemodstander, Clubber Lang.

Rollen blev hans gennembrud og sikrede ham efterfølgende flere store roller.

Det var også i denne film, at skuespilleren første gang sagde replikken "I pity the fool".

En replik, der efterfølgende er blevet hans slogan, og som han officielt har fået varemærkebeskyttet.

I starten af firserne nåede Mr. T's karriere sit højdepunkt, da han fik en hovedrolle i den populære tv-serie "The A-Team".

Her spillede han fra 1983 til 1987 rollen som ekssoldaten B.A. Baracus. En karakter, hvis personlighed i høj grad minder om skuespillerens egen.

Og netop Mr. T's særprægede personlighed er noget, der har haft betydning for hans karriere.

Han har en karakteristisk revsende facon, som går igen i alt fra reklamer til reality-programmer. Han har sågar udgivet en rap-EP, der belærer børn om, at de skal behandle deres mødre ordentligt og holde sig væk fra stoffer.

Mr. T fik konstateret kræft i 1995, hvilket fik ham til at skrue gevaldigt ned for tv-optrædener, mens han gennemgik kemoterapi.

Seks år senere blev han erklæret kræftfri.

I de senere år er det ikke meget, man har set til Mr. T. Senest deltog han i 2017 i den amerikanske pendant til "Vild med dans", "Dancing with the Stars".

Mr. T har tre børn sammen med sin ekskone Phyllis Clark.

/ritzau/

  • TV Dancing With The Stars
    Nogle af Mr. T's kendetegn er hans karakteristiske frisure og de store guldkæder. Lørdag den 21. maj fylder han 70 år. (Arkivfoto). Foto: Mary Altaffer/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem