Et nyt projekt uddanner naboer til at mægle i konflikter, så man undgår juridiske klager i nabostridigheder.
Børn der skriger, gøende hunde, skraldeposer på bagtrappen og høj musik ud på de sene nattetimer. Listen over ting, der kan udløse konflikter, når mange mennesker bor tæt sammen i almene boligbyggerier, er uudtømmelig.
Nabokonflikter udløser dyre juridiske klager, der kan trække i langdrag - men naboerne selv kan være nøglen til en både hurtigere og billigere løsning.
Således løses syv ud af ti konflikter, der henvises til frivillig nabomægling, ifølge en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling, CFBU, en selvejende institution under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
- Det aflaster boligorganisationerne. Både i forhold til mandetimer og udgifter, siger konsulent Kristine Larsen fra CFBU.
En juridisk klage - med hvad det indebærer af advarsler, henstillinger og sagsanlæg - kan koste en boligforening 50.000 kroner og vare op mod et år, mens en konfliktmægling typisk koster 5000 kroner og tager under tre måneder.
- Når beboerne selv løser deres konflikter, opstår der også fremover færre konflikter, da de lærer at håndtere konflikterne, siger Kristine Larsen.
- I juridiske sager vil der komme en taber og en vinder, men med dialog kan man få to vindere.
Nabokonflikter er mest udbredt i de særligt udsatte boligområder, hvor der er 19,8 klager per 1000 beboere. Til sammenligning er der 11,6 klager i andre almene boligområder, viser en undersøgelse fra ALS research.
Mens nabomæglere stadig er et relativt ukendt fænomen her hjemme, har man i Holland praktiseret det siden 90'erne. I dag benytter 219 ud af i alt 393 kommuner metoden.
Spørgsmål: Kan det ikke skabe problemer, at det er en uprofessionel nabo, der mægler i en betændt situation?
- Det er selvfølgelig vigtigt, at de frivillige mæglere er klædt godt på til at lave mægling. Det er også derfor, der er krav om, at de løbende skal på kursus, siger Kristine Larsen.
Kravet til de hollandske mæglerne er, at de har deltaget i et tredages kursus, at de taler hollandsk, deltager i flere kurser årligt og ikke har kendskab til de parter, der er involveret i konflikten.
Den model vil "konflikthjælpen", et nystartet dansk projekt, kopiere. Projektet er et samarbejde mellem flere boligorganisationer og Københavns Universitet, der etablerer et frivilligt mæglerkorps tilknyttet de almene boligorganisationer.
Hos boligorganisationen FSB, der er en del af projektet, siger konfliktkoordinator Gerrit Hansen:
- Når erfaringen er så god, er det helt rigtigt at brede muligheden ud ved at gå flere boligorganisationer sammen.
- Det særlige ved vores model er, at vi samarbejder med Københavns Universitet og de konfliktmæglere, der uddannes der.
Projektet skydes i gang 1. april.