Annonce
Indland

Nyt studie: Motorbåde presser den danske bestand af marsvin

Det er især omkring de store byer, at både og marsvin støder på hinanden, viser studie fra Aarhus Universitet. (Arkivfoto). Foto: Aarhus Universitet/Free
Der er for mange motorbåde, hvor marsvinene lever. Det er med til at presse bestanden, viser nyt studie.

Larmen fra motorbåde forstyrrer de danske marsvin, og det kan være medvirkende til, at bestanden er faldende.

Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

Sammen med en række forskere har Jacob Nabe-Nielsen, der er professor på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, kortlagt bådtrafikken og marsvinenes bevægelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tallene viser, at der er for mange små motorbåde netop i de kystområder, hvor marsvinene lever.

- Det kan have stor betydning for bestanden. Larmen fra motorbådene forstyrrer dem, hvilket kan forværre deres muligheder for at finde føde og parre sig, forklarer Jacob Nabe-Nielsen.

Larmen forhindrer nemlig marsvinene i at bruge deres ekkolokalisering, som er en sans, de bruger til at fange fisk med, lyder det.

Professoren forklarer, at de har brugt satellitter til at kortlægge, hvor bådene befinder sig henne. De sammenlignede herefter data med tal fra en tidligere undersøgelse af marsvinenes udbredelse, så de kunne se, hvor marsvinene og bådene er i forhold til hinanden.

Det er især omkring de store byer, at både og marsvin støder på hinanden.

I bugten ud for Aarhus, i Øresund ud for København og i Lillebælt er der så mange både, at det er svært for marsvinene at leve der, fremgår det.

- Ud fra hvad vi kan se nu, ser det ikke godt ud for bestanden af marsvin i øjeblikket. Meget tyder på, at populationen er faldende, siger Jacob Nabe-Nielsen.

Han peger på et par tiltag, som muligvis vil kunne afhjælpe faldet i bestanden.

- En måde, hvorpå man kan beskytte marsvinene, kan være ved at lave restriktioner for motorbådene inde ved kysterne, så der er steder, hvor de ikke må sejle. Enten skal de holde sig væk eller reducere hastigheden i de områder, hvor vi vil beskytte marsvinene.

/ritzau/

  • MARSVIN
    Det er især omkring de store byer, at både og marsvin støder på hinanden, viser studie fra Aarhus Universitet. (Arkivfoto). Foto: Aarhus Universitet/Free
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand